Afslag på dispensation til opsætning af solceller i Mariager bymidte under bevarende lokalplan

Sagen omhandler Mariagerfjord Kommunes afslag på ansøgning om dispensation til opsætning af solceller på taget af en ejendom i Mariager bymidte. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. M.1.36, som fastsætter strenge krav til tagbeklædning.

Lokalplanens krav og dispensationsbehov

Lokalplanens § 10.2 kræver, at tage skal beklædes med rød vingetegl. Ansøgningen om opsætning af solceller stred mod dette krav, hvilket Planklagenævnet bekræftede. Dermed var forholdet ikke umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, men krævede dispensation fra kommunen.

Kommunens afslag og klagers indsigelser

Kommunen begrundede afslaget den 13. maj 2025 med, at lokalplanen er bevarende, og at en ændring af tagets karakter ikke var ønskelig af hensyn til områdets æstetik. Kommunen nævnte desuden, at ansøgeren var blevet informeret om muligheden for at placere anlægget på terræn, men dette blev afvist af klageren.

Klageren gjorde gældende, at kommunen ensidigt havde vægtet æstetik over samfundsmæssige hensyn som klima og energibesparelser, og at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen, da flere andre ejendomme i området havde tagtyper, der i forvejen afveg fra lokalplanens krav (sort tagpap, eternit m.v.).

Planklagenævnet skulle på det retlige grundlag, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, vurdere, om kommunens afgørelse var lovlig og baseret på saglige hensyn.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen og stadfæstede dermed Mariagerfjord Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fandt ingen retlige fejl i kommunens sagsbehandling.

Krav om dispensation bekræftet

Nævnet fastslog, at da solcellerne var i strid med lokalplanens krav om rød vingetegl, forudsatte etableringen dispensation i henhold til Planloven § 19.

Kommunens konkrete vurdering

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af det ansøgte, og at afslaget var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn i form af bevaringshensyn i bymidten.

Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at efterprøve kommunens skønsmæssige afvejning af æstetiske hensyn over for energimæssige hensyn.

Lighedsgrundsætningen overholdt

Angående klagepunktet om usaglig forskelsbehandling (lighedsgrundsætningen) fandt Planklagenævnet, at de forhold, klageren henviste til, ikke var sammenlignelige med det ansøgte. Ingen af de ejendomme, der havde afvigende tagbeklædning, havde opsat solceller. Nævnet konkluderede derfor, at afgørelsen ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.