Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Mariagerfjord Kommunes afslag på ansøgning om dispensation til opsætning af solceller på taget af en ejendom i Mariager bymidte. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. M.1.36, som fastsætter strenge krav til tagbeklædning.
Lokalplanens § 10.2 kræver, at tage skal beklædes med rød vingetegl. Ansøgningen om opsætning af solceller stred mod dette krav, hvilket Planklagenævnet bekræftede. Dermed var forholdet ikke umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, men krævede dispensation fra kommunen.
Kommunen begrundede afslaget den 13. maj 2025 med, at lokalplanen er bevarende, og at en ændring af tagets karakter ikke var ønskelig af hensyn til områdets æstetik. Kommunen nævnte desuden, at ansøgeren var blevet informeret om muligheden for at placere anlægget på terræn, men dette blev afvist af klageren.
Klageren gjorde gældende, at kommunen ensidigt havde vægtet æstetik over samfundsmæssige hensyn som klima og energibesparelser, og at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen, da flere andre ejendomme i området havde tagtyper, der i forvejen afveg fra lokalplanens krav (sort tagpap, eternit m.v.).
Planklagenævnet skulle på det retlige grundlag, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, vurdere, om kommunens afgørelse var lovlig og baseret på saglige hensyn.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen og stadfæstede dermed Mariagerfjord Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fandt ingen retlige fejl i kommunens sagsbehandling.
Nævnet fastslog, at da solcellerne var i strid med lokalplanens krav om rød vingetegl, forudsatte etableringen dispensation i henhold til Planloven § 19.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en konkret og individuel vurdering af det ansøgte, og at afslaget var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn i form af bevaringshensyn i bymidten.
Nævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at efterprøve kommunens skønsmæssige afvejning af æstetiske hensyn over for energimæssige hensyn.
Angående klagepunktet om usaglig forskelsbehandling (lighedsgrundsætningen) fandt Planklagenævnet, at de forhold, klageren henviste til, ikke var sammenlignelige med det ansøgte. Ingen af de ejendomme, der havde afvigende tagbeklædning, havde opsat solceller. Nævnet konkluderede derfor, at afgørelsen ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på at give dispensation til opsætning af solceller på en ejendom. Kommunen havde tidligere givet tilladelse til et lignende projekt i 2008, men en ny lokalplan for området var vedtaget i mellemtiden.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Greve Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation fra en lokalplan. Klag...
Læs mere