Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 23. september 2024. Afgørelsen vedrørte en lovliggørende dispensation til en betonrampe og to betonmure, der er etableret inden for strandbeskyttelseslinjen på to matrikler i Martofte.
Sagen omhandler to matrikler, der er beliggende i et sommerhusområde med direkte adgang til kysten. Begge matrikler er delvist omfattet af den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje. De ansøgte anlæg – en betonrampe på ca. 10 m i længden og 3 m i bredden samt to betonmure på ca. 9 m og 11 m i længden – er placeret på stranden, ca. 0-6 m fra kysten. Ifølge Kystdirektoratets vurdering, baseret på historiske luftfotos og erklæringer, har anlæggene eksisteret i mindst 41 år, potentielt op til 54 år.
Kystdirektoratet meddelte lovliggørende dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 jf. Naturbeskyttelseslovens § 15. Direktoratet lagde afgørende vægt på, at ansøger havde indrettet sig i tillid til, at anlæggene var lovlige, og at de havde eksisteret i mange år. Selvom der var tungtvejende kystlandskabelige hensyn, der talte imod en dispensation, fandt direktoratet, at hensynet til indrettelse vejede tungere. Kystdirektoratet vurderede desuden, at anlæggene ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller beskadige beskyttede arter.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Kerteminde, påklagede afgørelsen den 21. oktober 2024. Klager anførte navnlig, at en lovliggørende dispensation er i strid med strandbeskyttelseslinjens formål, da anlæggene udgør betydelige fremmedelementer, der negativt påvirker oplevelsen af kystlandskabet og besværliggør rekreativ færdsel langs stranden. Klager fremhævede, at anlæggenes alder ikke bør vægtes højere end den generelle beskyttelsesinteresse og strandbeskyttelseslinjens formål, især da anlæggene var ulovlige allerede ved etableringen i 1970'erne. Klager henviste desuden til, at praksis tilsiger, at der ikke ville være givet dispensation, hvis der var ansøgt forudgående. Klager har også rettet henvendelse til Kerteminde Kommune for at få anlæggene vurderet efter Naturbeskyttelseslovens § 22 vedrørende færdsel til fods langs stranden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse om lovliggørende dispensation til betonrampen og de to betonmure inden for strandbeskyttelseslinjen.
Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og at Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 kun tillader dispensation i særlige tilfælde, hvilket administreres meget restriktivt. Ved vurderingen af lovliggørelse af allerede etablerede forhold skal nævnet vurdere, om dispensation ville være meddelt forudgående, eller om der er særlige forhold, der kan begrunde en efterfølgende dispensation.
Nævnet lagde vægt på begrebet "indrettelseshensyn", som anvendes, når et ulovligt forhold har eksisteret i lang tid, uden at tilsynsmyndigheden har været bekendt med det. I sådanne sager afvejes sagens karakter, herunder synlighed, beskyttelsesinteresser og præcedenshensyn, mod ejerens forventninger. Jo stærkere beskyttelsesinteressen er, desto længere tid skal der gå, før retten til at kræve fysisk lovliggørelse fortabes. Generelt skal der være gået mange år, før indrettelseshensyn slår igennem.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der foreligger et særligt tilfælde, der kan begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde afgørende vægt på hensynet til ansøgers indrettelse i forhold til den forløbne tid, idet anlæggene på tidspunktet for Kystdirektoratets afgørelse havde eksisteret upåtalt i mere end 40 år. Nævnet vurderede, at hensynet til ansøgers forventning om at kunne bevare anlæggene i det konkrete tilfælde vejer tungere end den samfundsmæssige interesse i at kræve forholdene lovliggjort. Desuden lagde nævnet vægt på, at betonrampen og betonmurene har en relativt beskeden højde i kystlandskabet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. juli 2016. Afgørelsen vedrørte et afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til en trappe på en ejendom i Sdr. Stenderup, Kolding Kommune, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet havde samtidig varslet et påbud om lovliggørelse af den eksisterende trappe.
Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen, da den eksisterende trappe var opført uden dispensation og dermed var ulovlig. Direktoratet lagde til grund, at trappen var privat og ikke tjente offentlige formål, samt at der ikke forelå særlige grunde, der kunne begrunde en lovliggørelse i overensstemmelse med gældende praksis.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Klageren, der har en ikke-tinglyst brugsret til stien og trappen, anførte, at stien til kysten har eksisteret siden 1865, og at trappen blev etableret i 1995 som erstatning for en jordsti. Formålet var at gøre passagen mere bekvem og at forhindre slid på skrænten. Klageren fremhævede, at trappen er diskret og den eneste adgang til stranden fra den omtalte sti. Klageren kritiserede desuden Kystdirektoratets klagevejledning og den usystematiske myndighedsudøvelse, der opstår ved ikke at udføre opsøgende tilsyn.
Kystdirektoratet fastholdt tvivl om trappens præcise opførelsesår, idet billeder fra 1995, fremsendt af klageren, kun viste et tov og en jordsti, ikke en trappe, i modsætning til klagerens påstand om opførelse i 1995.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mereAfvisning af klage over dispensation til grejbank inden for strandbeskyttelseslinje på grund af afslag i parallel sag
