Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist mellem en mandlig ansøger og en virksomhed i København, der i et stillingsopslag på Facebook søgte efter "unge piger under 18 år" til arbejde i en takeaway-forretning. Klageren, der på ansøgningstidspunktet var 23 år gammel og bosiddende i enten Odense eller Viborg, søgte stillingen og modtog kort efter et afslag med den direkte begrundelse, at virksomheden specifikt søgte en pige under 18 år.
Stillingen indebar opgaver som kassebetjening, pakning af ordrer og køkkenhjælp i cirka 13 timer om ugen til en timeløn på 70-80 kr. Klageren fremsatte krav om en godtgørelse på 15.000 kr. for overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 6 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5.
Oversigt over parternes centrale argumenter:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Virksomheden har direkte erkendt at vælge ansøgere fra baseret på køn og alder, hvilket er i strid med annonceringsforbuddet og forbuddet mod forskelsbehandling. |
| Indklagede | Virksomheden var ikke bekendt med lovgivningen, ansatte efterfølgende en dreng, og mente at klagerens ansøgning var useriøs grundet den store geografiske afstand og klagerens historik med lignende klager. |
Under sagens behandling kom det frem, at klageren i en kort periode havde indbragt i alt syv klager for Ligebehandlingsnævnet vedrørende lignende forhold. Indklagede anførte, at klagerens transportomkostninger fra hans bopæl til København ville overstige den udbetalte løn, hvilket rejste tvivl om, hvorvidt han reelt ønskede ansættelse eller blot søgte at opnå en økonomisk godtgørelse.
Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen, hvor der blev skelnet mellem selve stillingsopslaget og klagerens personlige krav på godtgørelse.
Nævnet konstaterede, at indklagedes stillingsopslag var i direkte strid med både Ligebehandlingsloven og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., da man specifikt søgte personer af et bestemt køn og en bestemt alder. Da ansættelsen ikke skete i henhold til en kollektiv overenskomst med særlige regler for unge under 18 år, fandt undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5a, stk. 4 ikke anvendelse.
Selvom opslaget var ulovligt, fik klageren ikke medhold i kravet om godtgørelse. Nævnet lagde vægt på følgende punkter i vurderingen af retsmisbrug:
| Afgørelsespunkt | Resultat | Juridisk grundlag |
|---|---|---|
| Annonceringsforbud | Overtrådt | Ligebehandlingsloven § 6 |
| Individuel godtgørelse | Ikke medhold | Retsmisbrug (EU-praksis) |
Nævnet bemærkede afslutningsvis, at overtrædelse af annonceringsforbuddet kan straffes med bøde jf. Ligebehandlingsloven § 19, men at nævnet ikke har kompetence til at udstede sådanne strafferetlige sanktioner, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, som skal modernisere og præcisere reglerne for, hvornår man lovligt kan fravige princippet om ligebehandling mellem kønnene. Vejledningen erstatter en ældre vejledning fra 2004 og har til formål at gøre det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer at fremme ligestilling.
Vejledningen forklarer undtagelserne til ligebehandlingsprincippet i ligestillingsloven (der dækker offentlig forvaltning, varer og tjenester) og (der dækker beskæftigelse og uddannelse). Den bygger blandt andet på en ny bekendtgørelse (nr. 67 af 27. januar 2025), som letter adgangen til at iværksætte initiativer uden forudgående ministeriel tilladelse.
Ledige seniorer har markant større sandsynlighed for at finde nyt job, hvis de udviser fleksibilitet omkring jobindhold og transport, viser ny rapport fra NFA og VIVE.
Der er kun forsket ganske lidt i, hvordan ledige seniorer kan få bedre muligheder for at komme i job, og hvilke ønsker de selv har til deres arbejde fremadrettet. Det viser en ny vidensindsamling.
Ifølge den nye bekendtgørelse kan man uden tilladelse iværksætte en række initiativer for at fremme ligestilling:
Foranstaltninger, der går ud over ovenstående, kræver tilladelse fra den relevante ressortminister. Dette gælder typisk for mere generelle initiativer, der skal afhjælpe faktiske uligheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Tilladelse kan også gives, hvis arbejdets udførelse i særlige tilfælde forudsætter, at udøveren er af et bestemt køn (f.eks. medarbejdere på krisecentre, skuespillere eller visse plejefunktioner).
Vejledningen behandler også ligestillingslovens § 3 a, som tillader forskelsbehandling ved levering af varer og tjenester, hvis det er begrundet i et legitimt mål (f.eks. beskyttelse af ofre, blufærdighed) og midlerne er nødvendige. Retspraksis, som Bella Sky-sagen, understreger, at sådanne undtagelser skal fortolkes snævert.
Desuden er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indarbejdet. Vejledningen forklarer, hvornår der kan gøres undtagelser fra dette forbud, f.eks. af hensyn til privatlivets fred eller for at afholde sportsaktiviteter opdelt efter biologisk køn. Det er også tilladt at lave specifikke foranstaltninger for at forebygge ulemper knyttet til disse karakteristika, f.eks. i private foreninger for LGBT+ personer.
Overtrædelse af reglerne om ligebehandling kan medføre bødestraf og/eller økonomisk godtgørelse til den forurettede part.

Sagen angik et kommercielt søgsmål, hvor sagsøgeren, **Good Energy sthlm AB**, gjorde gældende, at de sagsøgte – **Katri...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt Google Ireland Ltd (Google) havde krænket Jobindex A/S’ (Jobindex) rettigheder efter [Ophavsr...
Læs mere
Overtrædelse af markedsføringsloven ved uberettiget brug af tidligere arbejdsgivers kunder som referencer