Afslag på forlængelse af gravetilladelse på grund af trafikale gener var berettiget

Vejdirektoratets vurdering

Vejdirektoratet fandt, at kommunen havde handlet inden for rammerne af loven. Det er vejmyndigheden, der skal have tilladelse til gravearbejde på en offentlig vej, jf. Vejlovens § 73, stk. 1, og myndigheden kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder en tidsfrist for arbejdets udførelse, jf. Vejlovens § 76, stk. 1.

Vejdirektoratet afviste klagerens argumenter med følgende begrundelser:

• Sikkerhed: Klageren havde ikke uddybet eller dokumenteret, hvorfor en genåbning i to spor skulle være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig. Kommunen havde derimod stillet specifikke krav til kørebanebredde og afspærring for at sikre trafikken.
• Tidsfrist: Klagerens påstand om en frist på få timer var forkert. Kommunen havde givet en frist på 12 dage (fra 16. august til 28. august 2019) til at genåbne vejen, hvilket blev anset for tilstrækkeligt. Vejen blev rent faktisk genåbnet inden for denne frist.

På baggrund af dette opretholdt Vejdirektoratet kommunens afgørelse.

Vejdirektoratet opretholder Odense Kommunes afgørelse af 16. august 2019 om afslag på forlængelse af gravetilladelse.

Lovforslaget skal rette op på mangler i den danske implementering af VVM-direktivet, som EU-Kommissionen har påpeget. Formålet er at sikre, at statslige vej- og jernbaneprojekter, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes en grundig miljøvurdering med effektiv inddragelse af offentligheden, før der gives tilladelse.

Centrale Definitioner og Begreber

Lovforslaget indfører og præciserer en række centrale definitioner for at skabe overensstemmelse med VVM-direktivet:

• Miljøkonsekvensvurdering: Defineres nu eksplicit som en samlet proces, der består af fem elementer:

  1. Bygherrens (Vejdirektoratet eller Banedanmark) udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.
  2. Gennemførelse af høringer af offentligheden, berørte myndigheder og eventuelt andre stater.
  3. Den kompetente myndigheds (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) undersøgelse af rapporten og høringssvar.
  4. Udarbejdelse af en begrundet konklusion om projektets væsentlige miljøindvirkninger.
  5. Indarbejdelse af den begrundede konklusion i den endelige afgørelse.

• Offentligheden og den berørte offentlighed: Definitionerne udvides og præciseres. 'Offentligheden' omfatter nu bredt 'en eller flere fysiske eller juridiske personer eller foreninger, organisationer eller grupper'. 'Den berørte offentlighed' er den del af offentligheden, der er eller kan blive berørt af et projekt, herunder relevante NGO'er med mindst 100 medlemmer.

Ændringer i VVM-processen

Processen for miljøvurdering af statslige infrastrukturprojekter justeres på flere punkter:

• Høringsprocedure: For at sikre en mere effektiv deltagelse samles og præciseres reglerne for høringer.

  • Tidlig information: Myndighederne skal stille en række specificerede oplysninger til rådighed for offentligheden og berørte myndigheder tidligt i processen og senest, så snart det er rimeligt muligt.
  • Høringsfrist: Fristen for offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten fastsættes til mindst 8 uger. For supplerende rapporter er fristen mindst 30 dage.
  • Frivillig VVM: Bygherre (Vejdirektoratet/Banedanmark) får mulighed for at beslutte, at et projekt skal gennemgå en fuld miljøkonsekvensvurdering uden en forudgående screeningsafgørelse fra myndigheden.

• Myndighedens rolle: Det præciseres, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre, at den har den nødvendige ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten, og at den skal udføre sine opgaver på objektiv vis for at undgå interessekonflikter.

Særlige Projekttyper og Fritagelser

• Anlægslove: For projekter, der vedtages ved en særskilt anlægslov, præciseres det, at de kan fritages fra kravet om offentlig høring, men kun forudsat at formålet med VVM-direktivet opfyldes gennem den politiske proces. I praksis forventes den nuværende praksis med offentlige høringer at fortsætte.

• Fritagelse i undtagelsestilfælde: Der indføres en ny bestemmelse, som implementerer VVM-direktivets artikel 2, stk. 4. Den giver mulighed for i undtagelsestilfælde helt eller delvist at fritage et projekt fra VVM-reglerne. Dette kan f.eks. være relevant ved akut behov for genopbygning efter en naturkatastrofe, hvor en fuld VVM-proces vil skade formålet med projektet. Fritagelsen gælder dog ikke for høring af andre lande ved grænseoverskridende effekter.

Andre Væsentlige Ændringer

• Delegation af bygherreansvar: Transportministeren får bemyndigelse til at delegere de opgaver, som Vejdirektoratet og Banedanmark har som bygherrer, til statslige selskaber (f.eks. Sund & Bælt Holding A/S) for konkrete projekter.

• Adgang til domstolsprøvelse: For at øge gennemsigtigheden får transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan praktiske oplysninger om adgang til domstolsprøvelse stilles til rådighed for offentligheden.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. februar 2021. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.