Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Viborg Kommunes afgørelse af 15. august 2024, som tillader nedrivning af en bevaringsværdig bygning på ejendommen [A1] i Viborg, uden at dette udløser pligt til at udarbejde en ny lokalplan. En lokal forening har påklaget denne afgørelse til Planklagenævnet.
Bygningen, opført i 1905, er i kommuneplanen klassificeret med høj bevaringsværdi (kategori 3). Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 200, som dækker et område ved Søndersø.
Lokalplanens formål er blandt andet:
I lokalplanens § 12, stk. 1, er det specificeret, at udpegede eksisterende bygninger skal nedrives som en forudsætning for etablering af nybyggeri. På et tilhørende kortbilag er den pågældende bygning eksplicit markeret som en af de "eksisterende bygninger, der kan nedrives".
På baggrund af en anmeldelse om nedrivning fra april 2024, meddelte Viborg Kommune den 15. august 2024 tilladelse til nedrivningen. Kommunen vurderede, at projektet ikke var lokalplanpligtigt, da den eksisterende lokalplan allerede regulerede forholdet.
Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen, og Viborg Kommunes afgørelse om, at nedrivningen ikke er lokalplanpligtig, står derfor ved magt.
Nævnet fastslår, at selvom nedrivning af bebyggelse kan være et større anlægsarbejde, der normalt udløser lokalplanpligt efter Planlovens § 13, stk. 2, gælder denne pligt ikke, hvis en eksisterende lokalplan allerede indeholder nærmere bestemmelser om projektet. Dette følger af Planlovens § 13, stk. 5.
Planklagenævnet vurderer, at lokalplan nr. 200 indeholder sådanne bestemmelser. Både lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1) og de specifikke regler om nedrivning (§ 12, stk. 1) samt kortbilaget viser tydeligt, at nedrivning af den pågældende bygning er forudset i planen. Offentligheden har dermed haft mulighed for at forholde sig til nedrivningen i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen.
Da den gældende lokalplan indeholder de nødvendige bestemmelser, er nedrivningen ikke omfattet af pligten til at udarbejde en ny lokalplan. Nævnet fandt det derfor ikke nødvendigt at vurdere, om nedrivningen i sig selv udgjorde et "større bygge- eller anlægsarbejde".
Klagerens indvendinger mod det fremtidige byggeprojekt på grunden blev ikke behandlet, da kommunen endnu ikke har truffet en afgørelse om dette projekt. Planklagenævnet har kun kompetence til at behandle allerede trufne afgørelser.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Akademiraadet
Aalborg Kommune meddelte den 10. februar 2020 tilladelse til nedrivning af en toetagers bygning på ejendommen Toldboden 2 A1, 9000 Aalborg. En lokal forening klagede over afgørelsen med den primære anke, at nedrivningen burde være lokalplanpligtig.
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, men ligger inden for kommuneplan 2013 for Aalborg Kommune, som udlægger området til blandede bymæssige formål med hovedvægten på boliger.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Selvom kommunen ikke direkte havde truffet afgørelse om, at nedrivningen ikke var lokalplanpligtig, vurderede nævnet, at kommunens godkendelse af nedrivningen uden en lokalplan udgjorde en indirekte afgørelse herom. Spørgsmålet om lokalplanpligt er et retligt spørgsmål, som nævnet kan behandle.
Debat om nødvendigheden af at stoppe nedrivninger for at sikre klimamål og bevare dansk bygningskultur.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Klagerne anførte, at nedrivningen og det påtænkte byggeri var i strid med kommuneplanen. Planklagenævnet bemærkede, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men primært skal danne grundlag for lokalplanlægningen, som ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En kommunes vurdering af et forholds overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planloven § 12, stk. 1, har ikke i sig selv retsvirkning for borgerne og betragtes derfor ikke som en afgørelse efter planloven, der kan påklages til Planklagenævnet. Nævnet kan kun tage stilling til kommuneplanens forhold, hvis kommunen har truffet en afgørelse efter planloven, f.eks. et forbud efter Planloven § 12, stk. 3. Da kommunen ikke havde truffet en sådan afgørelse i denne sag, kunne nævnet ikke behandle klagepunktet vedrørende kommuneplanen.
Ifølge Planloven § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse. Det afgørende kriterium for, om et projekt er lokalplanpligtigt, er, om det vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dette vurderes ud fra projektets omfang samt dets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter. For bevaringsværdig bebyggelse indgår det i vurderingen, om bebyggelsen er markant i området, og om der er knyttet særlige kulturhistoriske interesser til den.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afgørelse om at tillade nedrivning af en bevarings...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afslag på at genoptage en sag om nedrivningstillade...
Læs mere