Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation i genoptaget sag om nedgravet terrasse/plantekasse inden for strandbeskyttelseslinjen

Klageren var uforstående over for afslaget, henset til andre haveanlæg i området og de dispensationsafgørelser, Kystdirektoratet havde truffet i lignende sager. Klageren argumenterede navnlig, at:

• der ikke var tale om en nedgravet terrasse, men derimod en integreret plantekasse med naturlig strandvegetation,
• det ansøgte var lovligt etableret i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om anlæg i lovligt etablerede haver, og
• en reetablering af forholdet ville medføre et væsentligt og uproportionalt værdispild på over 500.000 kr. og risiko for vandskader, da grundvandet stod højt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 28. juni 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til den nedgravede støbte terrasse/plantekasse inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4.

Vurdering af undtagelsesbestemmelsen

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at det ansøgte anlæg ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3. Dette skyldes, at anlægget med sin størrelse og konstruktion (ca. 26 m² og 1 m dyb) ikke kan anses for at være et "mindre anlæg" som defineret i bestemmelsen. Anlægget skal derfor vurderes efter den sædvanlige restriktive dispensationsadgang.

Vurdering af dispensationsadgang og lighedsgrundsætningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til betonanlægget efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at anlægget udgør et betydeligt indgreb inden for det strandbeskyttede areal, hvilket ikke er foreneligt med hensynet bag strandbeskyttelseslinjen. Argumenter om terrænregulering, manglende gene for andre, værditab eller proportionalitet kunne ikke føre til en anden vurdering, da de landskabelige og naturmæssige hensyn vejer tungere. Nævnet fremhævede desuden den særligt restriktive praksis inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje og risikoen for uønsket præcedensvirkning.

Vedrørende lighedsgrundsætningen fandt nævnet, at Kystdirektoratets afgørelse var baseret på en konkret vurdering, og at der ikke var holdepunkter for usaglig forskelsbehandling. De af klageren anførte sammenlignelige afgørelser blev ikke anset for direkte sammenlignelige:

• Afgørelsen af 24. august 2021 om en hævet faskine blev vurderet som et andet type anlæg med forskellige hensyn, og nævnet bemærkede, at hovedformålet med det ansøgte betonanlæg i nærværende sag ikke primært var at sikre mod stigende vandstand.
• Afgørelsen af 20. marts 2023 om en betonsti på naboejendommen blev heller ikke anset for direkte sammenlignelig og var ifølge Kystdirektoratet ikke udtryk for direktoratets faste dispensationspraksis.

Nævnet bemærkede endvidere, at de nævnte afgørelser ikke havde været påklaget til nævnet, og at nævnet ikke er bundet af førsteinstansens tidligere eller nuværende praksis, som nævnet ikke har haft anledning til at efterprøve.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Ejendommen og pavillonen

Ejendommen er et sommerhus beliggende direkte ud til Roskilde Fjord i Jægerspris, delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ca. 1.350 m² af ejendommens kystnære arealer ligger inden for denne linje, herunder en pavillon opført i 2002. Pavillonen er ca. 5,5 m² og ligger ca. 60 meter fra kysten og 62 meter fra beboelsen. Den anvendes til opbevaring af haveredskaber og havemøbler samt til fugleobservation.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 4. september 2018 afslag på lovliggørende dispensation til pavillonen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Direktoratet vurderede, at pavillonen ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da den ligger mere end 15 meter fra boligen. Desuden fandt direktoratet, at pavillonens fremskudte placering mod kysten medførte en negativ påvirkning af kystlandskabet, og den var derfor ikke omfattet af den lempeligere dispensationshjemmel.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at pavillonen er en naturlig installation i haven, der ikke påvirker kystlandskabet negativt, og at den ikke er synlig fra den nærliggende sti. Klager mente, at der burde gives dispensation, da der i områdets omkringliggende ejendomme i forvejen er bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.