Ophævelse og hjemvisning af indskærpelse vedrørende afstandskrav for rode- og beskæftigelsesmateriale til grise

Manglende godtgørelse af konkret overtrædelse

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klager havde overtrådt Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 14, som kræver permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale.

Nævnet lagde til grund, at en indskærpelse for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelse forudsætter en konkret begrundet vurdering af de forhold, der medfører overtrædelsen.

Selvom placeringen af de to lægter med 22-23 cm mellemrum lå under vejledningens anbefalede udgangspunkt på 40 cm, lagde nævnet vægt på de uomtvistede observationer fra kontrolbesøget:

• Fravær af hale-, øre- eller flankebid i besætningen.
• Ingen kø ved trælægterne.
• Konstaterbar slid på beskæftigelsesmaterialerne.

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen ikke havde godtgjort, at trælægternes afstand eller monteringshøjde konkret havde medført, at materialet ikke opfyldte grisenes behov. Det var nævnets opfattelse, at kontrollen var et øjebliksbillede, og at eventuelle problemer, der kunne opstå under andre forhold i stressede perioder, ikke kunne begrunde en indskærpelse baseret på forholdene på kontroltidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på den baggrund Fødevarestyrelsens indskærpelse og hjemviste sagen til fornyet behandling, da overtrædelsen af mindstekravene ikke var tilstrækkeligt konkret begrundet.

Virksomhedens klage og argumenter

Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte, at der var tilstrækkelig fysisk adskillelse. Klager forklarede, at opsækningsanlægget var indrettet til lufttæt påfyldning af big bags med udsug, der forhindrede støvudslip og kontakt med omgivelserne. Klager bestred Fødevarestyrelsens faktuelle gengivelse af anlæggets opsætning og mente, at styrelsen burde have henvist til Kommissionens forordning (EU) nr. 56/2013, som indførte reglerne om fysisk adskillelse.

Klager gjorde gældende, at afgørelsen var behæftet med væsentlige retlige mangler, herunder forkert anvendelse af retsreglerne og et uoplyst grundlag, hvilket stred mod officialprincippet. Virksomheden anførte desuden, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7 ved ikke at rådgive om konkrete løsningsforslag. Klager mente, at forbuddet var urimeligt, da anlægget tidligere var godkendt, og der alene var tale om en administrativ praksisændring og ikke en lovændring.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt forbuddet og bemærkede, at tilsynet havde konstateret, at gummibolden på udtapper-studsen lettede trykket, før big bagen blev lukket tæt, hvilket blotlagde foderet. Derudover blev der konstateret støvudslip fra big bagens syninger, hvilket udgjorde en risiko for krydskontaminering. Styrelsen understregede, at fysisk adskillelse skal sikres gennem hele fremstillingsprocessen, herunder opbevaring, transport og emballering, jf. TSE-forordningen artikel 7, stk. 2, jf. bilag IV, kap. III, afsnit B, pkt. 2, litra a.

Styrelsen beklagede eventuelle unøjagtigheder i beskrivelsen af anlæggets set-up, men fastholdt, at kravet om fysisk adskillelse var uændret. Fødevarestyrelsen forklarede, at den manglende tidligere bemærkning til anlægget skyldtes et fornyet fokus på korrekt fortolkning af TSE-forordningen fra 2018, hvilket var kommunikeret til branchen. Styrelsen afviste, at kontrolbesøget var et forsøg på at finde ulovligheder, da det var et ordinært, uanmeldt besøg med hjemmel i Foderstofloven § 3, stk. 1. Endelig afviste styrelsen at være forpligtet til at vejlede om konkrete løsningsforslag, da det er virksomhedens ansvar at overholde lovgivningen.