Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAOV) afslag på en ansøgning om slagtepræmie for 2023. Afslaget blev givet med den begrundelse, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være aktiv landbruger i 2023, jf. Bekendtgørelse om slagtepræmie for 2023 § 4, nr. 1 og Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 § 7, stk. 1. SGAOV inddrog desuden, at alle bagvedliggende ejere i selskabet tidligere havde modtaget direkte betalinger.
Klageren, et landbrugerselskab, påklagede afgørelsen den 8. juli 2024 og anførte, at selskabet er en ny landbruger, der kan dokumentere en landbrugsaktivitet. Klageren henviste til definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 3, nr. 1, hvorefter selskabet er landbruger, da det udøver en landbrugsaktivitet. Klageren fremhævede, at selskabet er en ny landbruger, da landbrugsaktiviteten er udført efter den 1. juli 2023, og det er første gang, selskabet har ansøgt om slagtepræmier.
Klageren argumenterede yderligere, at Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 § 7, stk. 1, nr. 5 mangler bemyndigelse i den CAP-strategiske plan og går videre end formålet med reglerne om aktiv landbruger. Klageren mente, at den CAP-strategiske plan er retligt bindende og kan påberåbes direkte, og henviste til EU-Domstolens afgørelse i sag 22/70.
SGAOV oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. september 2024 og bemærkede, at den CAP-strategiske plan er en politisk aftale og ikke et lovgivende dokument. Styrelsen fastholdt, at Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023 § 7 udgør det retlige hjemmelsgrundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen med fokus på, hvorvidt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAOV) afgørelse hviler på korrekt retsanvendelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
MFKN fortolker således, at kravet om ikke at have modtaget landbrugsstøtte de seneste tre ansøgningsår er rettet mod ansøgeren selv. Nævnet understreger, at selskaber er selvstændige juridiske personer og dermed selvstændige retssubjekter. Et nystiftet selskab kan derfor ikke tidligere have søgt støtte.
MFKN konstaterede, at klageren, i egenskab af et anpartsselskab, er en selvstændig juridisk person. Da det er uomtvistet, at klageren som ansøger ikke tidligere har modtaget landbrugsstøtte i form af direkte betalinger i de seneste tre ansøgningsår, finder nævnet, at SGAOV's afgørelse hviler på fejlagtig retsanvendelse og derfor er ugyldig. Det forhold, at ejerne i selskabet tidligere personligt eller gennem andre selskaber har modtaget landbrugsstøtte, kan ikke føre til et andet resultat, da bestemmelsen alene gælder ansøgeren.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 12. juni 2024 om afslag på ansøgning om slagtepræmie for 2023 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Herved sikres konsistens mellem fremskrivning og politikvurderinger.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 3. november 2016 om ikke at genoptage klagers ansøgning om direkte støtte for 2011. Landbrugsstyrelsen havde oprindeligt afvist støtteansøgningen den 9. november 2011, da de anmeldte arealer ved kontrol den 17. januar 2011 blev fundet anvendt som dyrepark og til organiseret jagtaktivitet, og dermed ikke primært til landbrugsformål, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 artikel 34, stk. 2, litra a.
Klager anmodede den 30. marts 2016 Landbrugsstyrelsen om at genoptage sagen. Anmodningen var baseret på en fortolkning af Domstolens dom C-684/13 (Demmer), som klager mente medførte en mere lempelig fortolkning af anvendelsesmetoden for landbrugsarealer, hvor der tages højde for landbrugerens autonomi, selvom der også finder ikke-landbrugsaktivitet sted.
Der er store potentialer i græs. Græs, kløver og grønne afgrøder skal fylde meget mere på de marker, der skader vandmiljøet mest. For mere græs kan reducere udvaskningen af kvælstof og reducere CO2-udledningen, er anbefalingen fra Ekspertudvalget for kaskadeudnyttelse.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Landbrugsstyrelsen afviste genoptagelsesanmodningen med den begrundelse, at Demmer-dommen ikke ændrede på, at dyrehaver/dyreparker som udgangspunkt ikke er støtteberettigede. Styrelsen fastholdt, at klagers arealer blev anvendt som dyrepark/dyrehave og til organiseret jagtaktivitet i en grad, der væsentligt hæmmede en eventuel landbrugsmæssig udnyttelse. De anførte desuden, at dyr fra en dyrepark ikke betragtes som husdyr til landbrugsformål.
Klager fastholdt, at der var tale om primær landbrugsmæssig drift, og at begrebet dyrepark/dyrehave var misvisende. Klager argumenterede for, at hold af krondyr m.v. skulle betragtes som landbrugsmæssig produktion, og at aflivning af dyr i indhegnede områder ikke kunne betegnes som jagt, da dyrene var husdyr. Klager henviste til, at ejendommen var et almindeligt landbrug, hvor græssende husdyr afsættes som kød, og at landbrugsaktiviteten ikke var hæmmet af de græssende husdyr eller organiseret jagt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremsendt en miljørapport i høring om en række ændringer til den dans...
Læs mere
En landbruger ansøgte i 2018 om støtte til unge nyetablerede landbrugere for et interessentskab, etableret i 2008, hvor ...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.