Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet har i en nylig afgørelse behandlet en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplan til opførelse af en tilbygning på et rækkehus i Kongens Lyngby. Sagen drejer sig om, hvorvidt en ansøgt tilbygning på 23 m², der skal erstatte en eksisterende udestue, er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering, eller om projektet kræver en dispensation, som kommunen har ret til at nægte.
Ejendommen er en del af rækkehusbebyggelsen Bredeparken og er omfattet af Lokalplan nr. 222, Rækkehusbebyggelsen Bredeparken. Lokalplanen indeholder specifikke restriktioner for at bevare bebyggelsens arkitektoniske helhed. Ifølge lokalplanens § 6.1.1 skal den oprindelige boligbebyggelse bevare sin placering inden for de såkaldte byggefelter A. For tilbygninger gælder følgende:
| Bestemmelse | Indhold i lokalplanen |
|---|---|
| § 6.1.1 | Den oprindelige bebyggelse skal placeres i byggefelt A. |
| § 6.2.1 | Tilbygninger må kun placeres inden for byggefelterne B. |
| § 6.4.1 | Skure og drivhuse må ikke placeres i den byggefri zone D. |
Det fremgår eksplicit af lokalplanens redegørelse, at det kun er ejendomme med lige husnumre, der har fået udlagt et byggefelt B, og som dermed har mulighed for at opføre tilbygninger langs facaden.
Klagerne argumenterede for, at den ansøgte tilbygning ikke krævede dispensation. Deres hovedsynspunkt var, at tilbygningen skulle placeres på husets gavl og ikke langs selve facaden, hvorfor de mente, at Lokalplan nr. 222 § 6.2.1 ikke var relevant. De anførte i stedet, at projektet burde vurderes efter lokalplanens § 6.4 om øvrige overdækninger og skure, da denne bestemmelse er bredere formuleret. Da tilbygningen ikke ligger i den byggefri zone D, mente klagerne, at forholdet var umiddelbart tilladt.
Kommunen fastholdt derimod deres afslag og begrundede det med, at lokalplanen tilsigter et ensartet arkitektonisk udtryk. Da ejendommen har et ulige husnummer, er der ikke udlagt et byggefelt B på matrikelkortet, hvilket betyder, at enhver tilbygning på facaden eller gavlen er i strid med planens principper. Kommunen lagde desuden vægt på risikoen for uønsket præcedens i området.
Planklagenævnet tog stilling til de retlige spørgsmål i medfør af Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet foretog en fortolkning af lokalplanens ordlyd sammenholdt med det dertilhørende kortmateriale. Nævnet udtalte i den forbindelse:
"Planklagenævnet forstår bestemmelserne på den måde, at det alene er tilladt at opføre en tilbygning til den oprindelige boligbebyggelse på de ejendomme, hvor der er udlagt et byggefelt B, hvilket er husrækker med lige husnumre."
Da klagerens ejendom har et ulige nummer og dermed mangler et byggefelt B, fastslog nævnet, at den ansøgte tilbygning er i strid med Planloven § 18. Nævnet afviste klagernes påstand om, at § 6.4 kunne anvendes, da denne bestemmelse udelukkende vedrører småbygninger som skure og drivhuse, og ikke tilbygninger til beboelse.
Da forholdet kræver dispensation i henhold til Planloven § 19, og da kommunen har foretaget et planlægningsmæssigt skøn ved at nægte denne dispensation, kunne Planklagenævnet ikke ændre afgørelsen. Nævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens skønsmæssige vurderinger af, om en tilbygning er arkitektonisk hensigtsmæssig eller om den vil skabe uheldig præcedens. Kommunens afslag blev derfor stadfæstet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fastslog, at opførelse af en tilbygning til beboelse på en ejendom uden et udlagt byggefelt B er i strid med lokalplanens § 6.2.1 og § 6.1.1. Da projektet kræver dispensation, og kommunens afslag er baseret på et lovligt planlægningsmæssigt skøn over områdets arkitektoniske fremtræden, har nævnet ikke hjemmel til at tilsidesætte kommunens beslutning.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt 4 til at opføre en udestue.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mere
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mere