Fastholdelse af afslag på dispensation til tilbygning i rækkehusbebyggelsen Bredeparken i Lyngby-Taarbæk

Klagerne argumenterede for, at den ansøgte tilbygning ikke krævede dispensation. Deres hovedsynspunkt var, at tilbygningen skulle placeres på husets gavl og ikke langs selve facaden, hvorfor de mente, at Lokalplan nr. 222 § 6.2.1 ikke var relevant. De anførte i stedet, at projektet burde vurderes efter lokalplanens § 6.4 om øvrige overdækninger og skure, da denne bestemmelse er bredere formuleret. Da tilbygningen ikke ligger i den byggefri zone D, mente klagerne, at forholdet var umiddelbart tilladt.

Kommunen fastholdt derimod deres afslag og begrundede det med, at lokalplanen tilsigter et ensartet arkitektonisk udtryk. Da ejendommen har et ulige husnummer, er der ikke udlagt et byggefelt B på matrikelkortet, hvilket betyder, at enhver tilbygning på facaden eller gavlen er i strid med planens principper. Kommunen lagde desuden vægt på risikoen for uønsket præcedens i området.

Planklagenævnets juridiske vurdering

Planklagenævnet tog stilling til de retlige spørgsmål i medfør af Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet foretog en fortolkning af lokalplanens ordlyd sammenholdt med det dertilhørende kortmateriale. Nævnet udtalte i den forbindelse:

"Planklagenævnet forstår bestemmelserne på den måde, at det alene er tilladt at opføre en tilbygning til den oprindelige boligbebyggelse på de ejendomme, hvor der er udlagt et byggefelt B, hvilket er husrækker med lige husnumre."

Da klagerens ejendom har et ulige nummer og dermed mangler et byggefelt B, fastslog nævnet, at den ansøgte tilbygning er i strid med Planloven § 18. Nævnet afviste klagernes påstand om, at § 6.4 kunne anvendes, da denne bestemmelse udelukkende vedrører småbygninger som skure og drivhuse, og ikke tilbygninger til beboelse.

Endelig afgørelse og skønsmæssige forhold

Da forholdet kræver dispensation i henhold til Planloven § 19, og da kommunen har foretaget et planlægningsmæssigt skøn ved at nægte denne dispensation, kunne Planklagenævnet ikke ændre afgørelsen. Nævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens skønsmæssige vurderinger af, om en tilbygning er arkitektonisk hensigtsmæssig eller om den vil skabe uheldig præcedens. Kommunens afslag blev derfor stadfæstet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fastslog, at opførelse af en tilbygning til beboelse på en ejendom uden et udlagt byggefelt B er i strid med lokalplanens § 6.2.1 og § 6.1.1. Da projektet kræver dispensation, og kommunens afslag er baseret på et lovligt planlægningsmæssigt skøn over områdets arkitektoniske fremtræden, har nævnet ikke hjemmel til at tilsidesætte kommunens beslutning.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

• Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af ansøgningen.
• Nævnet kunne ikke tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering.