Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om genoptagelse og hjemvisning af sag vedrørende tilskud til staldprojekt

Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse og genoptagelse

MFKN traf den 26. april 2022 afgørelse om at ophæve og hjemvise sagen. Nævnet fandt, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke havde hjemmel i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 25, stk. 1, nr. 4 til at nedsætte udbetalingen med 25 % for manglende overholdelse af udbudsreglerne, når der var tale om faste priser. Nævnet mente, at faste priser, fastsat af styrelsen som rimelige, ikke kunne føre til et økonomisk tab for ELFUL. Nævnet vurderede dog, at det var korrekt, at styrelsen ændrede tilsagnets tilskudsgrundlag, da det oprindeligt ikke var fastsat efter de faste priser, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2, stk. 1, nr. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 11, stk. 1.

Styrelsen anmodede om genoptagelse af sagen den 7. marts 2024, idet den var uenig i nævnets fortolkning af sanktionering ved faste priser. Styrelsen henviste til, at faste priser er en maksimal pris, og at manglende overholdelse af tilbudsloven stadig kan udgøre en uregelmæssighed, der kan medføre et økonomisk tab for ELFUL, jf. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 48, stk. 2, litra e. MFKN besluttede at genoptage sagen, da nævnet blev opmærksom på, at dets tidligere afgørelse hvilede på fejlagtig retsanvendelse. Klageren gjorde indsigelse mod genoptagelsen og anførte, at kravene til genoptagelse ikke var opfyldt, og at en tilbagekaldelse ville have væsentlige negative følger for landbrugeren.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 13. april 2021 om delvist afslag på anmodning om slutudbetaling af tilskud og hjemviser sagen til fornyet behandling i styrelsen. Denne afgørelse erstatter nævnets tidligere afgørelse af 26. april 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelsesmangel og ugyldighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse af 13. april 2021 ikke opfylder forvaltningslovens krav om begrundelse, og at denne mangel er konkret væsentlig og medfører afgørelsens ugyldighed. Nævnet vurderede, at styrelsen ikke i tilstrækkelig grad har redegjort for de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen ved fastsættelsen af nedsættelsen på 25 % for manglende overholdelse af tilbudsloven. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 1. pkt. og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. pkt..

Nævnet lagde vægt på, at styrelsen ikke angav, hvilke faktiske forhold der var lagt vægt på ved fastsættelsen af nedsættelsens størrelse efter Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 25, stk. 2. En skønsmæssig støttenedsættelse på 25 % kræver en særlig forklaring i en ordning, hvor styrelsen selv har etableret faste priser baseret på en vurdering af rimelige priser for ordningen. Nævnet kan ikke udelukke, at begrundelsesmanglerne har haft betydning for afgørelsens rigtighed og klagerens forståelse af den.

Nævnets øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ved en ny afgørelse i sagen bør inddrage betydningen af, at styrelsen har ændret tilsagnsgrundlaget til den fastsatte "Faste pris". Styrelsen bør udførligt begrunde baggrunden og hjemmelsgrundlaget for at ændre tilsagnet. Nævnet henviser til styrelsens forpligtelse til at kontrollere udgifternes rimelighed, jf. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 48, stk. 2, litra e.

Endvidere bør styrelsen overveje, om en udbetaling efter den faste pris vil betyde et økonomisk tab for ELFUL, og om styrelsen har foretaget den årlige opdatering af de faste priser, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2, stk. 2. Styrelsen bør nøje redegøre for nedsættelsens størrelse i relation til disse forhold og inddrage, hvorvidt tilsagn om tilskud til den enkelte udgift er givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 11, stk. 1 eller Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 11, stk. 3.

Landbrugsstyrelsen fandt yderligere, at tilbudslovens regler ikke var overholdt for opgaverne "el-arbejde" og "vvs-arbejde", da der manglede to underhåndsbud eller et oplyst tildelingskriterie. For opgaven "tilbygning" var der udført flere opgaver, som ikke fremgik af tilbuddet, hvilket Landbrugsstyrelsen vurderede som en overtrædelse af Tilbudsloven § 12, stk. 4 og Tilbudsloven § 12, stk. 5. Dette resulterede i en yderligere nedsættelse af tilskuddet med 25 % i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 25.

Tilsagnshaver påklagede afgørelsen og anførte, at Landbrugsstyrelsens beregning af kalvepladser var fejlbehæftet, og at forskellen mellem det ansøgte og det godkendte beløb kun udgjorde 7,14 %. Klager fastholdt desuden, at tilbudslovens regler var overholdt for opgaven "tilbygning". Landbrugsstyrelsen fastholdt sin beregning og vurdering af tilbudslovens overtrædelser.