Vurdering af påstået kønsdiskriminering i Statsforvaltningens behandling af sag om bopæl og samvær

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at Statsforvaltningen ikke havde handlet i strid med Ligestillingsloven § 2 i forbindelse med behandlingen af klagerens sag.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at der i de fremlagte oplysninger ikke var noget, der tydede på, at klageren var blevet behandlet ringere eller anderledes på grund af sit køn. Selvom klageren havde en oplevelse af en skæv praksis, fandt nævnet ikke, at der var påvist faktiske omstændigheder, som kunne skabe en formodning om direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Centrale punkter i afgørelsen inkluderer:

• Manglende bevis: Der var intet belæg for, at Statsforvaltningen handlede ud fra en forudindtaget holdning til fordel for moderen.
• Delt bevisbyrde: Da klageren ikke kunne påvise faktiske omstændigheder for diskriminering jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 4, overgik bevisbyrden ikke til myndigheden.
• Procedural korrekthed: Myndighedens praksis med at lade forældrenes egne aftaler være gældende uden yderligere indgriben blev ikke anset for kønsdiskriminerende.

Nævnet konkluderede på denne baggrund, at klageren ikke fik medhold i sin klage over overtrædelse af Ligestillingsloven § 1a. Afgørelsen er truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Parternes argumenter og påstande

Faderen anførte, at sagsbehandlingen var ensidig og alene fokuserede på moderens interesser. Han argumenterede for, at han som mand blev skåret ud af sønnens liv, og at det høje konfliktniveau blev brugt mod ham, selvom der altid er to parter i en konflikt. Han mente desuden, at det var urimeligt, at moderen gennem sin adfærd og manglende samarbejdsvilje kunne udelukke ham fra barnets liv.

Statsforvaltningen fastholdt, at afgørelsen var truffet ud fra en konkret skønsmæssig vurdering af barnets tarv efter reglerne i forældreansvarsloven. De lagde afgørende vægt på barnets behov for ro til at fortsætte en positiv udvikling samt barnets egen modstand mod samværet.