Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt vedrørende påbud om ophør af fritidsbeboelse i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune afviste den 18. april 2024 en anmodning om aktindsigt i påbud og andre skrivelser til husejere vedrørende ophør af fritidsbeboelse, som var begrundet i en lokalplans formålsparagraf. Kommunen henviste til Offentlighedsloven § 9, stk. 2, nr. 1 og begrundede afslaget med et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, anslået til over 25 timers manuel gennemgang af et stort antal sager.

Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse og behandlede spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde anvendt det korrekte regelsæt for aktindsigtsanmodningen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører. Nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder påbud om ophør af fritidsbeboelse. Dette følger også af Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4.

Anvendelse af miljøoplysningsloven

Nævnet vurderede, at de anmodede oplysninger i vidt omfang udgjorde miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningsloven § 3. Definitionen af miljøoplysninger omfatter alle oplysninger i myndighedens besiddelse, der vedrører tilstanden i miljøelementer eller faktorer, der påvirker disse, samt foranstaltninger, der påvirker eller har til formål at beskytte miljøelementer. En afgørelse om påbud om ophør af fritidsbeboelse, begrundet i en lokalplans formålsparagraf, kan påvirke miljøelementer som jord, landskaber og naturområder, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1 og Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3.

Det blev fremhævet, at begrebet miljøoplysninger skal fortolkes bredt, hvilket støttes af praksis fra Folketingets Ombudsmand og EU-Domstolen. Da kommunen ikke havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, og da denne lov ikke giver mulighed for at afslå aktindsigt på grund af uforholdsmæssigt ressourceforbrug, fandt Planklagenævnet, at der forelå en væsentlig retlig mangel, som gjorde afgørelsen ugyldig. Anmodningen skulle derfor behandles efter Miljøoplysningslovens regler.