Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Energinets oplysninger om regulerkraft

Energinet foretog en konkret afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt. og fandt, at hensynet til aktørerne vejede tungere end hensynet til transparens. Energinet vurderede også, at der ikke var grundlag for meroffentlighed.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at det ikke var sagligt at undtage oplysningerne på grund af ressourcebelastning, da Energinet let kunne foretage udtrækket. Klager mente, at oplysningerne var omfattet af Kommissionens Forordning (EU) nr. 2017/2195 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet, som kræver offentliggørelse, dog ikke inden for 30 minutter for at undgå konkurrenceforvridning. Klager bestred Energinets påstand om, at reguleringspriser afspejler aktørernes kommercielle tilgang til udbygning af vedvarende energi eller markedsandele, da reguleringspriser er en public service forpligtelse og vedrører en meget lille del af aktørernes økonomi. Klager fremhævede, at oplysningerne er nødvendige for at sikre effektiv konkurrence og forhindre, at forbrugerne betaler for meget. Klager afviste bekymringen for priskoordinerende adfærd, da forordningen allerede tager højde herfor.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Energinet oplyste den 15. august 2024, at en "aktør" er en balanceansvarlig aktør, der varetager balanceansvaret for forbrugs- og produktionsmålepunkter og handler på forskellige markeder. Energinet køber reservekraft fra disse aktører, som ofte har underleverandører. Energinet fastholdt, at offentliggørelse af tilbudte mængder og priser ville gøre det muligt for tilbudsgivere at underbyde konkurrenterne og derved opnå maksimal indtjening, hvilket ville forværre konkurrenceevnen for andre aktører og hindre nye i at finde fodfæste. Energinet bemærkede, at der ikke var sket store ændringer i udbuddet af mFRR-reserver fra 2023 til 2024, hvilket betød, at detaljerede oplysninger fra 2023 stadig kunne anvendes strategisk i 2024.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Energinets afgørelse af 5. april 2024 om delvist afslag på aktindsigt i oplysninger vedrørende betalinger og prisfastsættelse for regulerkraft fordelt på aktører.

Nævnets vurdering af undtagelsesbestemmelser

Nævnet vurderede, at de undtagne oplysninger vedrører drifts- og forretningsforhold, da de omfatter tilbudte mængder, priser og tidspunkter for aktivering på reguleringskraftmarkedet. Energinet har sandsynliggjort, at udlevering af disse kommercielt følsomme oplysninger vil medføre en nærliggende risiko for væsentlig økonomisk skade for de enkelte aktører på markedet. Nævnet lagde vægt på, at oplysninger om priser og mængder er konkurrenceparametre, og at kendskab hertil kan anvendes strategisk til at tabe markedsandele.

Konkret afvejning og meroffentlighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Energinets konkrete afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.. Nævnet vurderede, at hensynet til aktørernes interesser i at undtage oplysningerne vejer tungere end klagers og offentlighedens interesse i transparens. Dette skyldes oplysningernes høje detaljeringsgrad, som kan skabe risiko for, at aktørerne koordinerer og ensretter adfærd og priser til skade for konkurrencen på markedet. På samme baggrund fandt nævnet ikke anledning til at tilsidesætte Energinets vurdering af, at der ikke kunne meddeles aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. 1985-offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt..

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

På baggrund af hjemvisningen foretog Energinet.dk en fornyet behandling og meddelte den 24. juni 2013 på ny afslag på fuld aktindsigt, men fremsendte de ønskede oplysninger i anonymiseret form. Energinet.dk begrundede afslaget med, at værkerne agerer på et kommercielt grundlag, og at produktionsoplysningerne er kommercielt fortrolige. Disse oplysninger kan bruges til at udregne markedsandele, kapacitetsudnyttelse og effektivitet, hvilket kan afsløre det enkelte værks markedsstrategi. Dette blev vurderet i henhold til VE-loven § 51, stk. 2, nr. 1, Bekendtgørelse om tilskud til elproduktionsanlæg, som producerer el på bl.a. biogas § 9, Elforsyningsloven § 84 a og Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2.

Energistyrelsens stadfæstelse

Energistyrelsen stadfæstede den 19. juli 2013 Energinet.dk's afslag. Styrelsen anførte, at de ønskede oplysninger er markedsdata på individuelt niveau og dermed kommercielt følsomme. Energistyrelsen vurderede, at Energinet.dk's konkrete og individuelle vurdering var tilstrækkelig, især set i lyset af sagens omfang (475 værker) og det betydelige ressourcebehov, der ville være forbundet med at indhente individuelle udtalelser fra hvert værk. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at meddele yderligere oplysninger i medfør af meroffentlighedsprincippet.

Klagers synspunkter

Klager fastholdt, at oplysningerne ikke er kommercielt følsomme og derfor ikke kan undtages efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2. Klager argumenterede desuden for, at størstedelen af biogasanlæggene er stramt reguleret af Varmeforsyningsloven og kommunale varmeforsyningsplaner, og derfor ikke drives på normale kommercielle vilkår. Klager fremhævede også den betydelige offentlige støtte til værkerne som argument for offentlighedens ret til indsigt.