Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om Favrskov Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til beplantning, bebyggelse og terrænændring inden for åbeskyttelseslinjen på en ejendom i Hadsten. Kommunen havde desuden meddelt påbud om retablering af arealet.
Ejendommen, der er 2.786 m² og beliggende i landzone, er i sin helhed omfattet af åbeskyttelseslinjen fra Lilleåen. Luftfotos fra 1954-2022 viste, at ejendommen først fik havepræg omkring 2016, og at der siden 2008 er sket ændringer af arealet, herunder fjernelse af vegetation og etablering af græsplæne. Siden 2010 er der sket beplantning med træer og buske samt etablering af forskellige former for bebyggelse og anlæg, såsom skure, kaninbure, shelter, højbede, bordebænkesæt, gyngestativ, ildsted/grill, bålplads og pilefletshytter. Langs vandløbet var der udlagt kompost, afklip og halm, og der var plantet bærbuske, kartoffelplanter, gran og lærk.
Favrskov Kommune vurderede, at haveanlægget ikke var lovligt etableret efter Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, da det stred mod landzonebestemmelserne, kommuneplanrammen, vandløbsregulativet for Lilleåen og skovbyggelinjen. Kommunen fandt, at etableringen af bygninger og anlæg var i strid med åbeskyttelseslinjens formål om at sikre åen som et værdifuldt landskabselement. Fældning af naturlig vegetation, udjævninger og anlæggelse af græsplæne forringede arealets værdi som levested for vilde dyr og planter. Kommunen lagde vægt på, at der ikke forelå argumenter, der kunne begrunde dispensation, og at en dispensation ville medføre en uønsket præcedensvirkning.
Klageren anførte, at en dispensation ikke ville medføre en utilsigtet præcedensvirkning, da andre omkringliggende ejendomme indeholder lignende forhold, herunder en nærliggende kommunal institution med dispensation til bebyggelse og anlæg. Klageren henviste også til andre steder i området med bebyggelse, græsplæner og parkeringspladser. Klageren bestred kommunens brug af luftfotos som retvisende og anførte, at omkringliggende ejendomme ikke er omfattet af åbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 7. Det blev også anført, at ejendommen indeholder et rigt dyreliv, og at nogle træer og buske har eksisteret i mere end 10 år og er til gavn for dyrelivet. Klageren mente, at en reetablering ville skade området.
Favrskov Kommune fastholdt, at alle sager bedømmes individuelt, og at der i nærværende sag ikke forelå forhold, som kunne tilsidesætte den restriktive praksis i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. Kommunen bemærkede, at ejendommene ved den omtalte fællesvej er undtaget fra beskyttelseslinjen. Endvidere anførte kommunen, at ikke-hjemmehørende arter blandt de ældre træer og buske ikke ville medføre en forskel for dyrelivet, og at bortskaffelsen af krat havde medført, at ejendommen fremstod som en græsplæne, hvilket ikke er til gavn for dyrelivet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Favrskov Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til beplantning, bebyggelse og terrænændring inden for åbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med åbeskyttelseslinjen er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Det blev vurderet, at ejendommen ikke kunne karakteriseres som en eksisterende have, da den først ses at have havepræg fra omkring 2016, og der ikke forelå oplysninger om en tidligere dispensation. Derfor var den foretagne beplantning ikke omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2, og ejendommens bebyggelse og anlæg var ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3.
Sagen blev derfor behandlet efter den almindelige dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Nævnet fandt ud fra en konkret vurdering, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Dette skyldtes navnlig, at ejendommens bebyggelse, anlæg og beplantning ville forringe værdien og oplevelsen af åen og ådalen som landskabselement, da arealerne omkring Lilleåen fremstår relativt åbne. Desuden var ejendommen beliggende i forreste række til Lilleåen og udpeget som bevaringsværdigt landskab og økologisk forbindelse.
Nævnet vurderede, at formålet med det ansøgte ikke var så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse burde vige. Klagerens argument om, at beplantningen og bebyggelsen ikke var til hinder for plante- og dyreliv, kunne ikke føre til et andet resultat, da Favrskov Kommunes vurdering af negativ påvirkning af potentielle levesteder for bilag IV-arter og muligheden for genskabelse ved retablering blev opretholdt. Endelig lagde nævnet vægt på den uønskede præcedensvirkning, som en dispensation ville kunne medføre i andre lignende sager.
Klagerens henvisninger til forhold ved omkringliggende ejendomme blev ikke fundet sammenlignelige, da nærværende sag i sin helhed er omfattet af åbeskyttelseslinjen, og de nævnte ejendomme enten var undtaget fra beskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 7, eller ikke havde været påklaget til nævnet.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning på en ejendom i landzone. Ejendommen indeholder et fredet fortidsminde, en langhøj fra stenalderen, som er omfattet af en 100-meters fortidsmindebeskyttelseslinje. En stor del af ejendommen, inklusive hus og have, ligger inden for denne beskyttelseslinje.
De omstridte ændringer omfatter en nedgravet trampolin, en bålplads og flisebelægning, alle placeret ca. 7-10 meter vest for fortidsmindets fod og hævet ca. 40 cm over jorden. Derudover er der foretaget beplantning på den sydøstlige del af ejendommen, ca. 90 meter fra gravhøjen, hvoraf 7-10 meter strækker sig ind i beskyttelseszonen. Næstved Kommune blev opmærksom på disse forhold i forbindelse med en tidligere sag på ejendommen og besigtigede den 23. februar 2016, hvor klager blev gjort opmærksom på overtrædelserne.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.
Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.
Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.
Sagen omhandler et sandplateau på en ejendom i Halsnæs Kommune, der ligger i første række til Hesselø Bugt og delvist er...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hedensted Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse og ...
Læs mereLovforslag om etablering af naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation
