Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende fejlplacerede tatoveringer på slagtesvin. Sagen omhandlede fire slagtesvin, der var blevet tatoveret på særligt følsomme områder som haleroden.
Fødevarestyrelsen konstaterede den 9. februar 2024 under kødkontrol på et slagteri, at fire slagtesvin fra klagers besætning havde fejlplacerede tatoveringer, herunder ved og på haleroden. Dette blev dokumenteret med fotos.
Den 23. februar 2024 indskærpede Fødevarestyrelsen, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at enhver, der holder dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt. Desuden blev det indskærpet, at personer, der håndterer dyr, skal udføre deres arbejde uden anvendelse af vold eller andre metoder, der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelser.
Indskærpelserne blev begrundet med, at korrekt tatovering skal placeres på skinkens muskuløse del, og at placering på følsomme områder betragtes som fejlplacerede. Fødevarestyrelsen henviste til Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Derudover blev Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. maj 2009 om overdreven anvendelse af tatoveringshammer inddraget. Klager havde ikke fremsat bemærkninger til et høringsbrev fra Fødevarestyrelsen.
Klager påklagede indskærpelserne den 27. februar 2024. Klager oplyste, at både klager og den daglige passer var på ferie, da de fire slagtesvin med fejlplacerede tatoveringer blev leveret. Klager var desuden syg i uge 8, hvilket medførte, at svarfristen på kontrolrapporten udløb. Klager fremhævede, at der årligt leveres 28.000 grise til slagteri, og at dette var den eneste sag med anmærkninger om tatoveringsmærkning, hvorfor en indskærpelse for fire grise blev anset for uproportional.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at de fire slagtesvin var tatoveret på særligt følsomme områder, hvilket udgjorde en overtrædelse af kravet om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr. Styrelsen bemærkede, at vurderingen foretages på enkeltdyrsniveau og ikke i forhold til det samlede antal leverede dyr. En indskærpelse blev anset for den mildeste og nødvendige sanktion, da forholdet ikke blev betragtet som bagatelagtigt, idet det omhandlede flere dyr udsat for unødig smerte. Styrelsen præciserede, at den indskærpede bestemmelse i vedrørte artikel 3, litra e.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser, dog med en ændring af ordlyden for den ene indskærpelse. Nævnet fandt, at klager havde overtrådt Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra e, jf. Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.
Nævnet lagde til grund, at fire slagtesvin var fejltatoveret på særligt følsomme områder, hvilket blev understøttet af Fødevarestyrelsens fotodokumentation. Nævnet inddrog Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. maj 2009, som fastslår, at tatoveringer skal påføres skinkerne skånsomt, og at unødvendige slag med tatoveringshammer er forbundet med betydelig smerte for dyret. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at de pågældende områder var særligt følsomme.
På baggrund heraf vurderede nævnet, at grisene som følge af de fejlplacerede tatoveringer ikke var behandlet forsvarligt og ikke var beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, jf. Dyrevelfærdslovens § 2. Ligeledes blev det vurderet, at grisene ikke var behandlet omsorgsfuldt i overensstemmelse med Dyrevelfærdslovens § 3.
Nævnet vurderede også, at de personer, der håndterede grisene, ikke havde udført deres arbejde uden anvendelse af metoder, der kunne påføre grisene unødig frygt, skader eller lidelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra e. Nævnet lagde vægt på, at tatoveringen skete i forbindelse med transporten til slagteriet.
Nævnet bemærkede, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for sanktionsvalget. Klagerens argumenter om førstegangsovertrædelse og det lave antal fejl i forhold til den samlede levering ændrede ikke på, at der var sket en overtrædelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt, da de fire grise var udsat for unødig smerte og lidelse. En indskærpelse blev anset for den mildeste og proportionalt nødvendige sanktion.
Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede ordlyden af indskærpelsen vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter artikel 3, litra e, således at "anvendelse af vold" udgik, da det ikke var godtgjort, at tatoveringerne var udført med vold.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 23. februar 2024 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr, med den nævnte ændring af ordlyden. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.


Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke, jf. Lov om dyrlæger § 8, stk. 1.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr.
30 pct. af sobesætningerne og 20 pct. af besætningerne med slagtegrise var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, da Fødevarestyrelsen kom på målrettede kontrolbesøg.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om at rykke en svinebesætning til sk...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mere