Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende tatovering af so på følsomt område

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende tatovering af en so. Fødevarestyrelsen havde under et kontrolbesøg på et slagteri den 23. januar 2024 konstateret, at en so fra klagers besætning var blevet tatoveret delvist på venstre skinke, over halen og på anusområdet, hvor de to sidste cifre af leverandørnummeret var placeret. Fødevarestyrelsen vurderede, at halen og anusområdet er særligt følsomme områder.

Fødevarestyrelsens indskærpelse

Den 7. februar 2024 indskærpede Fødevarestyrelsen, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt at enhver, der holder dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt. Desuden blev det indskærpet, at personer, der håndterer dyr, skal udføre deres arbejde uden anvendelse af vold eller andre metoder, der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelser. Indskærpelserne blev givet med henvisning til Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra e. Fødevarestyrelsen henviste også til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. maj 2009 om overdreven anvendelse af tatoveringshammer.

Klagerens argumenter

Virksomheden påklagede indskærpelserne den 16. februar 2024. Klager anførte, at tatoveringen var et beklageligt og hændeligt uheld, da soen flyttede sig under processen. Det blev fremhævet, at søerne går løst i flokke, hvilket umuliggør fiksering under tatovering. Klager oplyste, at det var første gang i 33 år, at der var modtaget en indskærpelse vedrørende tatovering af de ca. 600 søer, der leveres årligt. Klager vedlagde en udtalelse fra besætningsdyrlægen, der understregede besætningens høje dyrevelfærd og medarbejdernes erfaring. Dyrlægen mente, at en indskærpelse var problematisk, da soen kun var forsøgt tatoveret én gang på hver skinke, og overtatovering også medfører problemer.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at soens bevægelse ikke kunne anses som et hændeligt uheld, da dyrs bevægelse er et forventeligt vilkår. Styrelsen mente, at den ansvarlige skal sikre, at mærkning sker med tilstrækkelig agtpågivenhed for at undgå unødig smerte og lidelse. Forholdet blev ikke anset for bagatelagtigt, da tatoveringen var sket på et særligt følsomt område.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede sagen og fandt, at klager ikke havde overholdt Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt . Nævnet lagde til grund, at soen var tatoveret delvist på venstre skinke, over halen og på anusområdet, og at disse områder er særligt følsomme.