Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til håndværksvirksomhed i Furesø Kommune

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmålet om et forhold kræver landzonetilladelse.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslår, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens §§ 5 u og 36-38, finder anvendelse i den konkrete sag. Det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Berettigede forventninger

Planklagenævnet finder, at klageren ikke har haft en berettiget forventning om at kunne opnå landzonetilladelse til det ansøgte. Nævnet lagde vægt på, at Furesø Kommune hverken i 2010 eller i forbindelse med klagerens ansøgning om dyrehold havde givet et bindende forhåndstilsagn om anvendelse af maskinhuset til håndværksvirksomhed. Desuden blev det tillagt vægt, at klageren i 2011 oplyste, at anvendelsen af maskinhuset til håndværksvirksomhed var ophørt, hvilket betød, at kommunen ikke havde grund til at antage, at virksomheden fortsat blev drevet fra ejendommen.

Vurdering af landzonetilladelse til håndværksvirksomhed

Planklagenævnet vurderede, at der ikke kan gives landzonetilladelse til den ansøgte ændrede anvendelse. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte anvendelse er etablering af et ikke-primært erhverv i landzone. Det blev desuden fremhævet, at det ansøgte medfører en øget aktivitet og intensiveret brug af ejendommen, og at ikke-primære erhverv efter nævnets praksis som hovedregel bør placeres i byzone/erhvervsområder, hvor infrastrukturen er bedst. Endelig lagde Planklagenævnet vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. En eventuel ny frist for lovliggørelse fastsættes af Furesø Kommune.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.