Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et afslag fra Københavns Kommune på dispensation til at bibeholde en udgangsdør og to terrassedøre på en ejendom i Kartoffelrækkerne, som er omfattet af lokalplan nr. 115. Kommunen begrundede afslaget med, at dørenes udformning med glasfyldninger og sprosser ikke var i overensstemmelse med lokalplanens formål om at bevare bebyggelsens oprindelige arkitektoniske udtryk.
Ejeren klagede over afgørelsen med flere begrundelser:
Klagen indeholdt henvisninger til 11 konkrete sager, hvor kommunen tidligere havde givet tilladelse til lignende døre. Klageren anførte, at kommunens ændring af praksis ikke var blevet kommunikeret klart, hvilket skabte retsusikkerhed.
Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og Københavns Kommunes afgørelse står derfor ved magt.
Nævnet fastslog, at de opsatte døre ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og derfor krævede dispensation. Ifølge Lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne § 6, stk. 2, litra c, skal døre udføres med fyldninger og inddelinger som oprindeligt, hvilket i dette tilfælde var døre med træfyldninger. Da de nye døre havde glasfyldninger, var de ikke omfattet af undtagelsen og krævede dispensation efter Lokalplan nr. 115, Kartoffelrækkerne § 6, stk. 1.
Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen. Nævnet lagde til grund, at kommunen havde ændret sin dispensationspraksis i 2020/2021 for at sikre lokalplanens bevaringsformål. Da de sager, klageren henviste til, var afgjort før denne praksisændring, var der ikke tale om usaglig forskelsbehandling. En forvaltningsmyndighed har ret til at ændre sin praksis, så længe det sker generelt og på et sagligt grundlag.
Nævnet vurderede, at et krav om fysisk lovliggørelse ikke var uproportionalt. Hensynet til at håndhæve lokalplanens bevaringsværdige formål og undgå præcedens vejede tungere end det anslåede værdispild på 85.000 kr. Nævnet fandt således ikke, at udgifterne til lovliggørelse var så store, at de kunne opveje interessen i retshåndhævelsen.
Planklagenævnet afviste at behandle klagepunktet om lang sagsbehandlingstid, da det ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed.
Fremtidens arkitektur er kendetegnet ved mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle. Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik har netop afleveret sin hvidbog og anbefalinger til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
En ejer af en ejendom i Furesø Kommune klagede over kommunens afslag på dispensation til at etablere vinduer i tagfladen...
Læs mereNæstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere