Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for boliger ved [Vej1], Esbjerg Kommune

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde godtgjort den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for den kystnære lokalisering af boligområdet, jf. Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at planområdet er af begrænset størrelse (ca. 4.300 m²) og kun muliggør fem nye boliger. Desuden blev det fremhævet, at lokalplanens bestemmelser sikrer en maksimal bygningshøjde på 8 m, at området ligger lavt i terrænet og bag eksisterende bebyggelse og beplantning. Der er tale om en huludfyldning inden for en eksisterende landsbyafgrænsning, hvilket medfører en begrænset påvirkning af kystlandskabet. Nævnet lagde også vægt på, at kommunen havde undersøgt flere alternative placeringsmuligheder uden for kystnærhedszonen og fundet den valgte placering mest egnet. Det blev bemærket, at det ikke er en betingelse for planlægning i kystnærhedszonen, at området er udpeget som udviklingsområde.

Visualiseringer

Planklagenævnet fandt, at kommunen i redegørelsen til lokalplanforslaget havde redegjort tilstrækkeligt for den visuelle påvirkning af omgivelserne, jf. Planloven § 16, stk. 4. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanforslagets bilag D indeholdt tre visualiseringer af det planlagte byggeri, som viste en fuld udbygning og illustrerede bebyggelsen set fra flere vinkler, herunder fra kysten og det omkringliggende område. Disse visualiseringer blev anset for tilstrækkelige til at danne grundlag for en debat om den visuelle påvirkning af kystlandskabet.

Forholdet mellem lokalplanen og kommuneplanen

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplan 2022-2034, herunder kommuneplanramme 06-050-020, Sjelborg By Syd, og dens retningslinjer om værdifuldt kulturmiljø og værdifuldt landskab, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at retningslinjernes formuleringer var vage (f.eks. ”der kan normalt ikke udlægges arealer”, ”indpasses bedst muligt”), hvilket gjorde det umuligt at udlede præcise krav til lokalplanlægningen. Hertil kom, at områdets anvendelse i kommuneplanrammen var fastlagt til landsby, herunder landsbybebyggelse og lav boligbebyggelse. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen har et vidtgående planlægningsmæssigt skøn, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende lokalplanens hensigtsmæssighed, da dette ikke er et retligt spørgsmål. Klagerens anførsler om kommunens definition af Sjelborg som landsby og landsbyafgrænsningen blev heller ikke behandlet, da disse forhold vedrører kommuneplanen og ikke den påklagede lokalplanvedtagelse. Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til korrektheden eller hensigtsmæssigheden af landsbyafgrænsningen.

Vandforvaltningsstrategi

Kommunen har udarbejdet en vandforvaltningsstrategi, der beskriver håndtering af overfladevand i hverdags-, designregn- (5-års hændelser) og skybrudssituationer. Strategien forudsætter separatkloakering på grund af leret underbund, hvor regnvand ledes til det eksisterende regnvandsbassin, som er dimensioneret til at håndtere regnvand fra det planlagte område. For ekstremregn forventes vand at opstuves på terræn, og veje skal indrettes med fald for at lede vandet væk fra bygninger.

Miljøscreeningsafgørelse

Syddjurs Kommune traf den 24. marts 2017 screeningsafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Kommunen vurderede, at planen ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. I screeningsskemaet blev biologisk mangfoldighed (herunder § 3-beskyttede arealer) og vand (udledning af overfladevand og spildevand) vurderet til at have en neutral påvirkning, med henvisning til vandforvaltningsstrategien og separatkloakering.

Endelig vedtagelse af lokalplanen

Den endelige lokalplan nr. 404 blev vedtaget den 20. december 2017. I den endelige plan blev der tilføjet bestemmelser om fælles friarealer, mulighed for udvidelse af regnvandsbassinet og anlæg af grøfter. To byggegrunde blev udgået på steder, hvor der i tilfælde af ekstremregn kunne opstå vandveje. Kortmateriale i lokalplanen illustrerede vandveje for forskellige regnsituationer, og det fremgik, at opstuvning ved ekstremregn ikke forventedes at omfatte bebyggede grunde.

Klagerens anbringender

Klagerne fremførte en række punkter:

• Vandtilstrømning: Klager 1 anførte, at regnvandsbassinet ofte var overfyldt, og at der var uundersøgt vandtilstrømning fra vest for A 1. Klagerne mente, at vandforvaltningsstrategien indeholdt faktuelle fejl, og udtrykte bekymring for udledning til klager 1's sø og placering af en spildevandspumpestation.
• Borgerinddragelse: Klagerne mente, at der havde manglet tilstrækkelig dialog og orienteringsmøder med borgerne før offentliggørelsen af planforslaget.
• Strid med kommuneplanen: Klager 2 gjorde gældende, at lokalplanen ikke tog hensyn til værdier i kommuneplan 2016 for Eskerod og Rodskov, herunder sikring af grønne kiler, spredningskorridorer, bevarelse af dyreliv, høj kvalitetsplanlægning, arkitektonisk tilpasning til landskabet og respekt for terræn.
• Kystnærhedszonen: Klager 2 anførte, at de nye bygninger ville være synlige fra kysten, da de lå i samme kote som eksisterende synlige bygninger, men med en højere tilladt byggehøjde (8,5 m).
• Øvrige klagepunkter: Klagerne udtrykte bekymring for små grønne områder, uhensigtsmæssig bebyggelse, tab af udsigt, lysforurening og øget trafik som følge af en forventet stigning i indbyggertallet.