Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 15. januar 2024, som afviste en lovliggørende dispensation til et anneks/redskabsskur med hævet terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Knebel. Kystdirektoratet havde samtidig meddelt påbud om fjernelse af forholdene.
Ejendommen er beliggende i landzone, og den vestlige del af matriklen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Sommerhuset på ejendommen blev opført i 2016 uden for strandbeskyttelseslinjen. Det omhandlede anneks/redskabsskur på ca. 16 m² og den hævede terrasse på ca. 13,5 m² er placeret ca. 35 m vest for sommerhuset, inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, der trådte i kraft i området den 2. september 2002.
Kystdirektoratet afslog ansøgningen om lovliggørende dispensation i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15. Direktoratet vurderede, at ejendommen fremstod som en ubebygget sommerhusgrund indtil 2015/2016, og at der derfor ikke var tale om en lovligt etableret have i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 4. Forholdene var desuden etableret ca. 35 m fra beboelsen og var større end 10 m², hvilket betød, at de ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 eller den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Kystdirektoratet fandt ikke, at der forelå særlige tilfælde, der kunne begrunde dispensation, og lagde vægt på, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, samt at en dispensation ville skabe en uheldig præcedensvirkning.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det ansøgte var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1, da der var tale om en lovligt etableret have, der havde eksisteret siden 1980'erne. Klager henviste til vidneudsagn og fotos som bevis. Det blev også anført, at byggeriet var opført i god tro, da hvert element var under 10 m² og samlet under 50 m², og at det ikke påvirkede kystlandskabet eller stred mod naturbeskyttelseslovens formål, da det var placeret langt fra kysten. Endelig blev det fremført, at en fysisk lovliggørelse ville være uproportional ud fra en værdispildsbetragtning, og at der fandtes lignende bebyggelse på naboejendomme.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 15. januar 2024 om afslag på lovliggørende dispensation til et anneks/redskabsskur med hævet terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fastsatte en ny frist for påbuddets efterkommelse, og det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.
Nævnet gennemgik luftfotos fra 1995 til 2023 samt det indsendte billedmateriale og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering. Nævnet lagde vægt på, at arealet ikke fremtrådte med havepræg på luftfotos og ikke kontinuerligt havde været undergivet kultivering og vedligeholdelse siden 2002. Der var derfor ikke tale om en lovligt etableret have i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 4, og dermed var forholdene ikke omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 eller den lempeligere dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1.
Nævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte med sin størrelse og konstruktion ændrede ejendommens præg på en måde, der ikke var forenelig med hensynet bag strandbeskyttelseslinjen, som også beskytter de bagvedliggende kystområder. Klagerens argument om uproportionalitet som følge af værdispild kunne ikke føre til et andet resultat, da hensynet til strandbeskyttelseslinjen vejede tungere. Nævnet bemærkede desuden, at praksis er restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en utilsigtet præcedensvirkning. Henvisninger til lignende bebyggelse på naboejendomme kunne ikke ændre nævnets vurdering, da nævnet ikke er bundet af førsteinstansens praksis, og der ikke var indkommet oplysninger om tilsvarende sager om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Klagen vedrører en overdækket terrasse og et udhus på en ejendom i Fredericia Kommune.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation fra [Naturbeskyttelseslove...
Læs mere