Afgørelse om genplantning af bevaringsværdigt træ efter fældning uden dispensation

Klageren anførte, at han ikke var blevet direkte informeret om træets status som bevaringsværdigt under lokalplanens tilblivelse, og at kravene til genplantning var urimelige. Desuden mente klageren, at påbuddet var ugyldigt, da det blev udstedt efter den oprindelige frist i dispensationen.

Planklagenævnet har ikke givet klageren medhold og har stadfæstet kommunens afgørelse om påbud om genplantning.

Bevaringsstatus og fældning

Nævnet konstaterede indledningsvis, at klagen over selve lokalplanens vedtagelse i 2013 var indgivet for sent i forhold til klagefristen i Planloven § 60. Nævnet fastslog derefter, at lokalplanens § 9.7 udgør en kompetencenorm, der kræver tilladelse til fældning af udpegede træer, jf. Planloven § 18. Da træet var levende på fældningstidspunktet, krævede det dispensation.

Hjemmel til vilkår om genplantning

Planklagenævnet vurderede, at kommunen har hjemmel til at stille vilkår om genplantning i en dispensation, jf. Planloven § 55. Nævnet anførte:

Vilkår i en dispensation skal være begrundede i de hensyn, som lovligt kan varetages efter planloven, og vilkårene skal have en indholdsmæssig sammenhæng med det, der konkret gives dispensation til.

Eftersom lokalplanen har til formål at sikre det grønne vejbillede i overensstemmelse med Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, fandt nævnet det sagligt begrundet at stille krav til både træsort, størrelse og placering. At træet allerede var fældet uden tilladelse, fratog ikke kommunen retten til at kræve lovliggørelse gennem genplantning.

Påbuddets gyldighed

Nævnet afviste, at påbuddet var uvirksomt på grund af timing. Kommunens tilsynspligt efter Planloven § 51, stk. 1 giver ret til at håndhæve reglerne, og en overskridelse af en varslet frist med få uger afskar ikke kommunen fra at udstede et formelt påbud med en ny frist. Planklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 kun tage stilling til retlige spørgsmål, og da kommunen havde overholdt de forvaltningsretlige rammer, blev afgørelsen opretholdt.

Kommunens supplerende undersøgelser

• Kommunen fældede træer og talte årringe, hvilket gav en vurdering af plantetidspunktet til tidligst efteråret 1993.

Klagepunkt

• Klager anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et usikkert grundlag, og at usikkerheden burde komme lodsejeren til gode.