Ugyldighed af ekstraordinær nedsættelse for 2019 og stadfæstelse af skønsmæssig ansættelse for 2020-2022

Landsskatteretten har truffet følgende afgørelse:

• Indkomståret 2019: Skattestyrelsens ændring af 4. april 2024 anses for ugyldig. Klagerens indkomst fastholdes på det tidligere takserede beløb på 410.000 kr., da der ikke er hjemmel til ekstraordinær nedsættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
• Indkomstårene 2020, 2021 og 2022: Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Landsskatteretten finder, at indsætningerne bærer præg af erhvervsmæssig karakter, og at klageren ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at midlerne er skattefrie.

Landsskatteretten udtalte i begrundelsen:

"Bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 må forstås således, at den kun giver adgang til skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke til nedsættelse af en ansættelse. ... Skattestyrelsen var derfor ikke berettiget til ekstraordinært at nedsætte klagerens indkomstskat for indkomståret 2019."

Retten lagde desuden vægt på, at spilgevinster som udgangspunkt er skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, litra f, medmindre de er omfattet af fritagelse i Spilleafgiftsloven § 1, stk. 3, og at bevisbyrden herfor påhviler den skattepligtige. Da klageren ikke kunne redegøre for pengestrømmene bag de enkelte indsætninger, blev skønnet fastholdt.

Faktiske oplysninger

SKAT konstaterede uoverensstemmelser mellem selvangivet omsætning og indsætninger på klagerens bankkonti. For 2011 var der ingen indtægtsført omsætning fra 30. juni til 1. januar 2012, på trods af indsætninger og afholdte driftsudgifter. For 2012 var der 47 indsætninger på klagerens bankkonti, som SKAT anså for indtægter fra vinduespoleringsvirksomheden. Disse beløb sig til 33.243,50 kr. inkl. moms. SKAT havde også modtaget oplysninger om ydelser udført via servicefradragsordningen, som ikke var indtægtsført i klagerens regnskaber (1.400 kr. ekskl. moms for 2011 og 4.005 kr. ekskl. moms for 2012).

SKAT påpegede desuden manglende fakturanumre og uregelmæssigheder i fakturarækkerne for begge virksomheder. Klageren forklarede, at dette skyldtes skift af faktureringsprogrammer (for at udnytte gratis prøveperioder) og computerproblemer, herunder en harddisk, der stoppede med at fungere. Klageren oplyste også, at han i 2. halvår 2011 havde gennemført en omfattende ombygning af sit private hus, hvilket havde påvirket faktureringen for [virksomhed1].

Klageren anførte, at visse indsætninger, som SKAT havde anset for omsætning, var af privat karakter. Dette inkluderede en tilbagebetaling af depositum og forbrug fra en boligforening samt et retursalg af en skjorte. Klageren fremlagde dokumentation for disse private transaktioner. Han fastholdt også, at beløb fra servicefradragsordningen allerede var indregnet i årsregnskaberne, og at de skønsmæssige forhøjelser på 25.000 kr. pr. år ikke kunne godkendes, da der ikke var udeholdt omsætning.

Klageren forklarede, at han anvendte sine private bankkonti til virksomhedsindsætninger, hvilket resulterede i en blanding af private og erhvervsmæssige transaktioner. Han oplyste, at han havde bogholder og revisor tilknyttet begge virksomheder, men at han for vinduespoleringsvirksomheden undlod at købe et bogholderiprogram på grund af omkostningerne. Klageren fremhævede, at SKAT ikke havde foretaget et skøn over udgifterne i sagen, og at det fremlagte kørselsregnskab skulle dokumentere hans udgifter. Han præciserede, at han havde både private og beskedne erhvervskunder i vinduespoleringsvirksomheden.