Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Stevns Kommune traf den 15. december 2023 afgørelse om afslag på aktindsigt i en specifik oplysning vedrørende helårsbeboelse på ejendommen A1. Klageren anmodede den 7. december 2023 om aktindsigt i, hvorvidt kommunen havde givet dispensation til helårsbeboelse på ejendommen, men ønskede ikke indsigt i årsagerne eller metoden for en eventuel dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at oplysningen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Offentlighedsloven § 30, nr. 1 og fandt ikke grundlag for meroffentlighed efter Offentlighedsloven § 14.
Planklagenævnet behandlede klagen og vurderede sin kompetence ud fra, om anmodningen om aktindsigt vedrørte oplysninger i en sag, hvor kommunen havde truffet eller ville træffe afgørelse efter planloven eller anden lovgivning under nævnets kompetence. Nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer til helårsbeboelse i sommerhusområder, jf. Planloven § 40, stk. 2. Da sagen omhandlede dispensation til helårsbeboelse, fandt Planklagenævnet sig kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt der gjaldt for aktindsigtsanmodningen.
Nævnet vurderede, om aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Da klageren er journalist og dermed ikke part i sagen, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven § 7, stk. 1 eller Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at oplysningen om dispensation til helårsbeboelse udgjorde en miljøoplysning i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, da den kunne påvirke miljøelementer som jord, landskaber og naturområder. Dette skyldes en bred fortolkning af begrebet "miljøoplysninger", som også omfatter foranstaltninger, der indirekte påvirker miljøet. Kommunens afgørelse var truffet efter Offentlighedsloven § 30, nr. 1 (2013-offentlighedsloven) og ikke Miljøoplysningsloven § 6, stk. 2 (som henviser til 1985-offentlighedsloven), hvilket Planklagenævnet anså for en retlig mangel.
Klageren ønskede bekræftet, om der var givet dispensation til helårsbeboelse. Kommunen havde afslået aktindsigt med henvisning til, at oplysningen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen om enkeltpersoners private forhold i (1985-offentlighedsloven), som er videreført i (2013-offentlighedsloven). Planklagenævnet vurderede, at oplysningen om, hvorvidt der er givet en dispensation til helårsbeboelse, ikke er en oplysning, der kan betragtes som privat eller følsom. Oplysningen afslører ikke forhold, der kan anses for private i overensstemmelse med bestemmelsen. Derfor fandt nævnet, at oplysningen ikke kunne undtages fra aktindsigt.
Planklagenævnet ændrede Stevns Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt. Dette betyder, at Stevns Kommune skal udlevere den anmodede oplysning til klageren.
Planklagenævnet fandt, at Stevns Kommune havde truffet afgørelse efter det forkerte regelsæt. Oplysningen om, hvorvidt der er givet dispensation til helårsbeboelse, er en miljøoplysning i henhold til Miljøoplysningsloven § 3 og skulle derfor behandles efter miljøoplysningsloven og de dertilhørende regler i 1985-offentlighedsloven, ikke 2013-offentlighedsloven.
Endvidere vurderede Planklagenævnet, at oplysningen om en eventuel dispensation til helårsbeboelse ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen om private forhold i Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1 (1985-offentlighedsloven) eller Offentlighedsloven § 30, nr. 1 (2013-offentlighedsloven). Oplysningen kan ikke betragtes som følsom eller privat i den forstand, bestemmelsen tilsigter.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af en boligforening, der fejlagtigt afviste en beboers anmodning om indsigt under henvisning til offentlighedsloven i stedet for GDPR.


Sagen omhandler en klage fra en borger over [X] Kommunes afslag på dispensation fra et elopvarmningsforbud for borgerens ejendom samt kommunens afgørelser vedrørende aktindsigt. Ejendommen opvarmes primært med oliefyr, men brugsvand opvarmes med el. Klager ønsker at etablere elopvarmning i hele ejendommen.
Klager ansøgte i februar 2003 [X] Kommune om tilladelse til at installere elvarme. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til et elopvarmningsforbud i området. Energiklagenævnet ophævede den 21. juli 2004 kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt klagerens centralvarmeanlæg fungerede, og om klageren ville blive påført en uforholdsmæssig stor udgift ved at skulle indlægge varmerør på ny.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Efter hjemvisningen traf [X] Kommune fornyet afgørelse den 26. april 2005, hvorved ansøgningen om dispensation fra elopvarmningsforbuddet igen blev afslået. Kommunen havde indhentet et overslag fra en VVS-installatør, der uden besigtigelse af ejendommen anslåede en udgift på cirka 20.000 kr. for etablering af nye varmerør skjult i fodpaneler. Kommunen vurderede, at denne udgift ikke var unormal for vedligeholdelse af et 45 år gammelt varmeanlæg.
Klager gjorde gældende, at kommunens overslag var utilstrækkeligt og baseret på et forkert grundlag. Klager anførte blandt andet:
Klager har gentagne gange anmodet [X] Kommune om aktindsigt i dokumenter vedrørende ejendommens bygningssag og varmeforsyningssag, herunder tegninger, byggetilladelser og notater fra telefoniske henvendelser. Kommunen har imødekommet anmodningerne ved at fremsende kopier af de akter, den var i besiddelse af, men har oplyst, at visse ældre tegninger og notater fra telefonopkald ikke fandtes i arkivet. Klager har fastholdt, at kommunen ikke har givet fuld aktindsigt i alle relevante dokumenter, herunder et notat fra 1999 om tilladelse til elvarme.
Sagen er behandlet i henhold til Varmeforsyningsloven § 14, stk. 1, Varmeforsyningsloven § 14, stk. 2 og Varmeforsyningsloven § 14, stk. 3, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod etablering af visse opvarmningssystemer. Desuden er Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 og Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 19 relevante for dispensationsadgangen. For aktindsigtsspørgsmålet er Forvaltningsloven § 9 og Forvaltningsloven § 16 samt Offentlighedsloven § 6 (notatpligt) anvendt.

Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojek...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)