Stadfæstelse af landzonetilladelse til antennemast i Norddjurs Kommune

Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet har ikke behandlet det øvrige klagepunkt vedrørende tab af ejendomsværdi, da dette ikke er et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne.

Planklagenævnets kompetence og krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, kræver opførelse af en antennemast til mobilkommunikation, der kræver byggetilladelse, en landzonetilladelse. Dette skyldes, at sådanne master anses for bebyggelse og ikke falder ind under undtagelserne for offentlige anlæg eller opsætning på eksisterende master, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17.

Generelle principper for landzonetilladelser til antennemaster

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser, herunder erhvervsudvikling, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig mobildækning i hele landet, hvilket vægtes højt i sager om antennemaster.

Principper for placering af antennemaster:

• Nye antennemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
• I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør master placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene). Kommunen kan overveje påbud efter Mastelovens § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner, jf. Mastelovens § 10, stk. 1 og Mastelovens § 10, stk. 9.
• Hvis ovenstående ikke er muligt, bør masten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse. Hensynet til landskabet vejer normalt tungere end hensynet til nabogener i disse sager.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør som udgangspunkt undgås.

Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste ud fra de hensyn, der skal varetages efter landzonereglerne. Kommunen har en stor sagsoplysningspligt i disse sager.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt det godtgjort, at der er et behov for antennemasten i området, og at den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse, da ansøgeren har et dækningskrav. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Norddjurs Kommunes skønsmæssige vurdering af, at der kan gives landzonetilladelse til opførelse af den 42 meter høje antennemast på den ansøgte placering.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Masten placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen og tæt på byzonen, hvilket betyder, at den ikke fremstår fritliggende i det åbne landskab.
• Kommunens vurdering af, at de alternative placeringer ikke var bedre egnede, herunder de foreslåede placeringer nær eksisterende elmaster, blev ikke tilsidesat. Nævnet bemærkede, at det ikke er et krav at undersøge alle tænkelige placeringer, men relevante og repræsentative steder bør undersøges.
• Ansøgeren havde undersøgt alternative placeringer og redegjort for, hvorfor andre foreslåede placeringer ikke kunne anvendes.
• Kommunen havde besigtiget området.
• De af klageren anførte nabogener kunne ikke i sig selv begrunde et afslag på landzonetilladelse.

Planklagenævnet stadfæster Norddjurs Kommunes afgørelse af 9. november 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

• [Virksomhed1] A/S søgte på vegne af [Virksomhed2] om opstilling af en 30 m høj rørmast og en teknikkabine på den sydlige del af arealet.
• Kommunen lagde vægt på, at masten opstilles i et teknisk landskab ved vejen, og at påvirkningen er gjort mindre ved reduktion af mastehøjden og trådhegn i stedet for plankeværk.

Klagepunkter

• Klager anførte, at afgørelsen er i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, hvor hensynet til nabogener må vige for hensynet til landskabet og naturen.
• Kommunen ikke har undersøgt mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner tilstrækkeligt.
• Der er en mangel ved afgørelsen, at de almindelige vilkår om afskærmende beplantning ikke er fastsat i tilladelsen.