Planklagenævnets afvisning af klage over afslag på altanopsætning i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune afslog den 10. august 2023 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 226, bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret. Afslaget vedrørte opsætning af altaner på facaden mod gaden på ejendommen [a2], 2000 Frederiksberg. Et medlem af andelsboligforeningen, der ejer ejendommen, indgav en klage over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Klagerens anbringender

Klageren udtrykte undren over den lange sagsbehandlingstid på næsten fire år, især hvis kommunen havde en principiel holdning mod altaner på langfacader i Svømmehalskvarteret. Klageren fremhævede, at Altanudvalget løbende havde anmodet om rettelser og ændringer til projektet, hvilket medførte ekstra arbejde, ventetid og udgifter. Disse ændringer var netop foretaget for at bevare facadeudsmykningen og tilpasse altanernes design til facaden. Klageren fandt den lange sagsbehandlingstid og den efterfølgende negative afgørelse overraskende og opfattede det som skiftende og uklare regler i forvaltningen.

Klageren anførte desuden, at hvis sager vurderes enkeltvis, burde der ikke være tale om præcedens for alle langfacader i Svømmehalskvarteret. Det blev fremført, at altaner på [a1], som ligger ud til haven med rigelig plads, kunne tilføre en ekstra dimension og synligt liv uden at indsnævre gaden eller genere genboer. Endvidere blev det anført, at altanerne kunne have en præventiv virkning mod narkotikahandel og hærværk i parkområder. Klageren henviste til altanmanualen og påpegede, at ansøgningen havde taget højde for facadearkitektur og markante bånd i udformningen og materialevalget af altanerne. På baggrund af disse punkter stillede klageren spørgsmålstegn ved udvalgets afgørelse og anmodede kommunen om at genoverveje sagen.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Frederiksberg Kommunes afslag på dispensation til altaner. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, hvilket betyder, at nævnet kan behandle klager over, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse. Derimod kan nævnet ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Begrundelse for afvisning

Planklagenævnet bemærkede, at det ikke kan tage stilling til kommunens sagsbehandlingstid. Nævnet fandt, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål. Dette skyldtes, at klageren primært anførte, at det ansøgte ikke ville danne præcedens, at altanerne ville tilføre en ekstra dimension og synligt liv, og at de var nøje tilpasset den eksisterende facadearkitektur. Nævnet opfattede disse anbringender som en klage over kommunens skønsmæssige vurdering og afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser.

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. .