Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Fredensborg Kommune meddelte den 13. september 2023 landzonetilladelse til opførelse af en offentlig tilgængelig toiletbygning på 8 m2 på ejendommen Højsager Mølle, beliggende i landzone. Ejendommen, der huser den fredede Højsager Mølle fra 1874, er udpeget som et område med særlige landskabelige og kulturhistoriske værdier i kommuneplan 2021 for Fredensborg Kommune. Den ansøgte toiletbygning skal erstatte en eksisterende, mindre og ikke-handicapvenlig toiletbygning og er tiltænkt besøgende til møllen, herunder foreninger, borgere, børnehaver, skoler, plejehjem og ældrecentre. Bygningen er ansøgt placeret på ejendommens sydøstlige del, langs et plankeværk og ca. 4-5 meter fra naboskellet. En nabo har klaget over afgørelsen.
Fredensborg Kommune lagde i sin afgørelse vægt på, at den valgte placering er optimal ud fra både landskabelige hensyn og hensyn til naboerne. Kommunen vurderede, at placeringen ikke ville berøre møllevolden eller forstyrre indsynet til møllen. Desuden blev det fremhævet, at placeringen bag et plankeværk og ud for en nabos parkeringsområde tog behørigt hensyn til naboerne. Kommunen fandt, at det ansøgte var i overensstemmelse med Planlovens § 35, stk. 1, da det ville give borgere og brugere adgang til toiletfaciliteter, og at bygningens størrelse, beliggenhed og visuelle udtryk var afstemt med landskabsværdierne og møllens udtryk. Placeringen blev også anset for at være den mest handicapvenlige.
Kommunen afviste alternative placeringer: En placering ved det nuværende toilet ved møllevolden ville være for indgribende for møllen og møllevolden, kræve terrænregulering og støttemur, og ville ikke være handicapvenlig. En placering ved madpakkeområdet mod nord ville fremstå for eksponeret på bakken og var ikke handicapvenlig.
Klageren anførte, at den ansøgte placering af toiletbygningen er uhensigtsmæssig, da den vil forstyrre indsynet til møllen fra adgangsvejen og fra klagerens ejendom. Klageren, som er den eneste nære nabo, mente, at bygningen langs hegnet ville forstyrre indkigget til møllen og nedlægge parkeringspladser, som i forvejen er sparsomme.
Klageren foreslog, at toiletbygningen kunne opføres på den nuværende toilets placering. Her kunne bygningen graves ind i terrænet med en støttemur for at syne af mindst muligt og gøres handicapvenlig med belægning. Vedrørende placeringen mod nord anførte klageren, at den af kommunen nævnte trærække er på naboens grund, og at naboen ikke ønsker at fjerne træerne. Klageren mente desuden, at terrænet mod nord er kuperet, hvilket ville skjule bygningen fra omkringliggende veje.
Fredensborg Kommune fastholdt, at en placering ved den nuværende toiletbygning ville kræve belægning på adgangsvejen for at opnå handicapvenlighed, hvilket ville virke fremmedartet og fordyre projektet væsentligt. Kommunen bemærkede desuden, at en placering nord for møllen ikke ville være handicapvenlig og ville placere toiletbygningen midt i madpakkeområdet.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Fredensborg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en offentlig tilgængelig toiletbygning. Nævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, herunder retlige spørgsmål om undtagelse fra kravet om landzonetilladelse.
Nævnet fastslog, at opførelse af ny bebyggelse i landzone kræver tilladelse fra kommunen, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse i denne sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder hensynet til erhvervslivets udvikling. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener.
Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Fredensborg Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte placering er mindst indgribende for de besøgendes oplevelse af møllen og møllevolden, og at områdets naturlige form og udtryk bevares. Desuden blev det fremhævet, at toilettet med den ansøgte placering vil være handicapvenligt. Nævnet vurderede, at det forhold, at bygningen placeres nærmere klagerens ejendom, og de eventuelle gener dette måtte medføre, ikke i sig selv kunne begrunde et afslag.
Planklagenævnet stadfæster Fredensborg Kommunes afgørelse af 13. september 2023 om landzonetilladelse til opførelse af den offentligt tilgængelige toiletbygning på 8 m2 på ejendommen.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i landzone. Klagen var indsendt af Danmarks Naturfredningsforening og DN Kalundborg, der anførte, at møllen ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse.
Kalundborg Kommune havde givet landzonetilladelse til opstilling af en 24,3 meter høj husstandsmølle. Kommunen vurderede, at møllen ikke ville virke dominerende i landskabet og var placeret i tilknytning til bebyggelsen.
Klagerne anførte, at møllen ikke var placeret i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og at tilladelsen dermed udhulede lovgivningen. De mente, at møllen ville fremstå som et fritstående element i landskabet.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Kalundborg Kommune anførte, at placeringen var valgt for at optimere vindudnyttelsen, og at beplantningen på ejendommen bidrog til at binde møllen og bygningsmassen sammen visuelt.
Sagen omhandler Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelse til ny bebyggelse. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til planlægningsmæssige og landskabelige forhold. Ifølge Planlovens § 58 kan afgørelser om landzonetilladelser påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det fremgår af Miljøministeriets vindmøllecirkulære, at husstandsmøller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Natur- og Miljøklagenævnet har i sin praksis fortolket dette som en afstand på ca. 20 meter fra bebyggelsen.
Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes afgørelse af 12. december 2012, der meddelte landzonetilladelse til opstilli...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afgørelse om afslag på opstilling af en husstandsvindmølle på e...
Læs mere