Stadfæstelse af beskatning for fikseret leje og rentefordel ved hovedanpartshavers rådighed over selskabsejendom

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS, som er ejet indirekte af [person1]. Selskabets formål er udlejning af en erhvervsejendom, som ejeren har benyttet til beboelse. Tvisten vedrører beskatning af fikseret lejeindtægt, fradrag for renteudgifter og beskatning af et tilsvarende tilskud fra ejeren til selskabet, da transaktionerne ikke blev bogført eller afregnet i overensstemmelse med de indgåede aftaler.

Beskatning af fikseret lejeindtægt

Ejeren har beboet en del af selskabets ejendom fra oktober 2019. Selvom der forelå en lejekontrakt med en årlig leje på 66.000 kr., blev denne leje aldrig modregnet i selskabets gæld til ejeren som aftalt. Landsskatteretten fastslog, at selskabet dermed har stillet ejendommen vederlagsfrit til rådighed. Efter Ligningsloven § 2, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, litra b skal selskabet derfor beskattes af en fikseret lejeindtægt svarende til markedslejen.

Rentefordel og sekundær justering

I indkomstårene 2019 og 2021 var der beregnet renter af selskabets gæld til ejeren, men disse blev ikke medtaget i årsregnskabet eller bogført på mellemregningen. Selskabet fik godkendt fradrag for renteudgifter jf. Statsskatteloven § 6, litra e, men da selskabet ikke har godskrevet ejeren disse renter, har det opnået en økonomisk fordel. Denne fordel anses for et skattepligtigt tilskud efter Statsskatteloven § 4.

Formelle forhold og sagsbehandling

Klageren gjorde gældende, at afgørelsen var ugyldig grundet manglende henvisning til Ligningsloven § 2 og utilstrækkelig begrundelse jf. Forvaltningsloven § 24. Retten fandt dog, at fejlene var uvæsentlige og kunne repareres under klagebehandlingen, hvorfor afgørelsen blev anset for gyldig.

Økonomisk oversigt over de afgjorte forhold