Beskatning af selskab for manglende lejeindtægt ved hovedanpartshavers rådighed over sommerbolig

Sagen omhandlede et selskabs beskatning af yderligere lejeindtægt for indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 32.250 kr. for hvert af disse år, da et sommerhus ejet af selskabet var stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshaver uden vederlag.

Selskabet, [virksomhed2] ApS, ejer en skovejendom på 253 ha, som udover skovdrift også omfatter et sommerhus. Sommerhuset, opført i 1937, er uden opvarmning, el og bad, og køkkenet er ikke funktionsdygtigt. Det har ikke været udlejet og har ifølge selskabet ikke kunnet udlejes på grund af dets beskaffenhed og beliggenhed midt i fredsskov. Hovedanpartshaveren, [person1], har ifølge SKAT haft rådighed over huset, selvom revisor har anført, at brugen kun har været i forbindelse med tilsyn.

SKAT argumenterede for, at hovedanpartshaveren havde haft rådighed over sommerhuset, og at selskabet derfor skulle beskattes af den manglende lejeindtægt, som kunne være opnået ved udlejning til markedslejen. SKAT fastsatte den skønnede markedsleje til 215 kr. pr. m2, baseret på en sammenligning med en anden bygning på ejendommen og under hensyntagen til sommerhusets mangler. Med et bebygget areal på 128 m2 og en udnyttet tagetage på 22 m2 (i alt 150 m2) udgjorde den fikserede leje 32.250 kr. årligt.

Klageren nedlagde påstand om, at selskabet ikke skulle beskattes af yderligere lejeindtægt, da hovedanpartshaveren ikke havde haft privat rådighed over sommerhuset. Subsidiært gjorde klageren gældende, at lejen maksimalt burde fikseres for sommermånederne, og at markedslejen burde ligge væsentligt under 215 kr. pr. m2 på grund af husets dårlige stand og manglende faciliteter.

Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt, og om den af SKAT fastsatte markedsleje var korrekt. Sagen involverede anvendelsen af Ligningsloven § 2 vedrørende armslængdeprincippet for transaktioner mellem interesseforbundne parter, samt Statsskatteloven § 4, litra b om skattepligt af lejeindtægter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet, ved at stille ejendommen til rådighed for sin hovedanpartshaver uden vederlag, ikke havde oppebåret den lejeindtægt, som kunne være opnået ved udlejning til tredjemand til markedslejen. Dette er i overensstemmelse med Ligningsloven § 2, som fastslår, at skattepligtige under bestemmende indflydelse skal anvende priser og vilkår svarende til uafhængige parters transaktioner. Lejeindtægter er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b.

Landsskatteretten tiltrådte den skønsmæssigt fastsatte markedsleje på 215 kr. pr. m2, da dette beløb oprindeligt var foreslået af klagerens revisor. Retten var desuden enig med SKAT i, at selskabet skulle beskattes af en fikseret leje for hele året, og ikke kun for sommermånederne, som klageren subsidiært havde anført.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om yderligere lejeindtægt for selskabet.