Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede et selskabs beskatning af yderligere lejeindtægt for indkomstårene 2010 og 2011. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 32.250 kr. for hvert af disse år, da et sommerhus ejet af selskabet var stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshaver uden vederlag.
Selskabet, [virksomhed2] ApS, ejer en skovejendom på 253 ha, som udover skovdrift også omfatter et sommerhus. Sommerhuset, opført i 1937, er uden opvarmning, el og bad, og køkkenet er ikke funktionsdygtigt. Det har ikke været udlejet og har ifølge selskabet ikke kunnet udlejes på grund af dets beskaffenhed og beliggenhed midt i fredsskov. Hovedanpartshaveren, [person1], har ifølge SKAT haft rådighed over huset, selvom revisor har anført, at brugen kun har været i forbindelse med tilsyn.
SKAT argumenterede for, at hovedanpartshaveren havde haft rådighed over sommerhuset, og at selskabet derfor skulle beskattes af den manglende lejeindtægt, som kunne være opnået ved udlejning til markedslejen. SKAT fastsatte den skønnede markedsleje til 215 kr. pr. m2, baseret på en sammenligning med en anden bygning på ejendommen og under hensyntagen til sommerhusets mangler. Med et bebygget areal på 128 m2 og en udnyttet tagetage på 22 m2 (i alt 150 m2) udgjorde den fikserede leje 32.250 kr. årligt.
Klageren nedlagde påstand om, at selskabet ikke skulle beskattes af yderligere lejeindtægt, da hovedanpartshaveren ikke havde haft privat rådighed over sommerhuset. Subsidiært gjorde klageren gældende, at lejen maksimalt burde fikseres for sommermånederne, og at markedslejen burde ligge væsentligt under 215 kr. pr. m2 på grund af husets dårlige stand og manglende faciliteter.
Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt, og om den af SKAT fastsatte markedsleje var korrekt. Sagen involverede anvendelsen af Ligningsloven § 2 vedrørende armslængdeprincippet for transaktioner mellem interesseforbundne parter, samt Statsskatteloven § 4, litra b om skattepligt af lejeindtægter.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| Indkomståret 2010 Skattepligtig indkomst Yderligere lejeindtægt | 32.250 kr. | 0 kr. | 32.250 kr. |
| Indkomståret 2011 Skattepligtig indkomst Yderligere lejeindtægt | 32.250 kr. | 0 kr. | 32.250 kr. |
Landsskatteretten fandt, at selskabet, ved at stille ejendommen til rådighed for sin hovedanpartshaver uden vederlag, ikke havde oppebåret den lejeindtægt, som kunne være opnået ved udlejning til tredjemand til markedslejen. Dette er i overensstemmelse med Ligningsloven § 2, som fastslår, at skattepligtige under bestemmende indflydelse skal anvende priser og vilkår svarende til uafhængige parters transaktioner. Lejeindtægter er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b.
Landsskatteretten tiltrådte den skønsmæssigt fastsatte markedsleje på 215 kr. pr. m2, da dette beløb oprindeligt var foreslået af klagerens revisor. Retten var desuden enig med SKAT i, at selskabet skulle beskattes af en fikseret leje for hele året, og ikke kun for sommermånederne, som klageren subsidiært havde anført.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om yderligere lejeindtægt for selskabet.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede, hvorvidt H1 ApS (selskabet) skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt vedrørende en lejlighed, som selskabet havde stillet vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaveren og dennes hustru. SKAT havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med manglende lejeindtægt på henholdsvis 50.000 kr. for indkomståret 2005 og 57.500 kr. for indkomståret 2006.
SKATs afgørelse var baseret på, at lejligheden var erhvervet som en privat foranstaltning for hovedanpartshaveren og dennes hustru i forbindelse med deres arbejde på Sjælland, og at der ikke var et erhvervsmæssigt islæt i selskabets erhvervelse og brug af lejligheden. Vederlaget for rådigheden blev anset for skattepligtigt for selskabet i henhold til Statsskatteloven § 4 b og som udlodning til hovedanpartshaveren i henhold til Ligningsloven § 16 A. Beskatningen af den frie bolig blev beregnet efter , som 5 % af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret. SKAT indrømmede betalingskorrektion efter .
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Selskabet påstod, at ændringen af skatteansættelsen var ukorrekt. Selskabet argumenterede for, at:

Sagen drejede sig om [virksomhed1] ApS, der er 100% ejet af [person1], og SKATs afgørelse om beskatning af fikseret leje...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskabs beskatning af en fikseret lejeindtægt for indkomståret 2012, efter at selskabet havde erhve...
Læs mereLov om ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere, stramning af leasingregler, ny procedure for partshøring ved værdifastsættelse af køretøjer og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere