Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om indskærpelser fra Fødevarestyrelsen vedrørende dyrevelfærd. Sagen omhandler fejltatovering af to svin, hvor leverandørnummeret var tatoveret på henholdsvis halen og over haleroden, som Fødevarestyrelsen anser for særligt følsomme områder.
Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg på et slagteri den 22. november 2023 de fejltatoverede svin. Som følge heraf indskærpede styrelsen den 4. december 2023, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Desuden blev det indskærpet, at enhver, der holder dyr, skal behandke dem omsorgsfuldt, og at personer, der håndterer dyrene, skal udføre deres arbejde uden anvendelse af vold eller andre metoder, der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelser. Disse indskærpelser blev givet i medfør af Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3, samt transportforordningens artikel 3, litra e.
Virksomhedens ejer påklagede indskærpelserne den 6. december 2023. Klageren medgav, at tatoveringen på hale og halerod ikke var korrekt, men anførte, at det er vanskeligt at undgå fejl under mærkning, da medarbejderne kastes og skubbes rundt af vilde grise i stien. Klageren oplyste desuden, at vedkommende i årevis har ønsket at komme på en ordning med tatoveringsfri grise, da tatovering af slagtesvin betragtes som dyremishandling, men at det slagteri, klageren leverer til, ikke tilbyder denne ordning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Fødevarestyrelsens indskærpelser af 4. december 2023, dog med en præcisering af ordlyden for den ene indskærpelse.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Dyrevelfærdsloven § 2 og Dyrevelfærdsloven § 3, samt transportforordningens artikel 3, litra e. Det blev lagt til grund, at de to grise var fejltatoverede på halen og over haleroden, hvilket er i strid med almindelig praksis, hvor tatoveringsmærker skal påføres på slagtesvinets skinker. Nævnet henviste til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. maj 2009, som fastslår, at unødvendige slag med tatoveringshammer er forbundet med betydelig smerte for dyret. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at hale- og halerodsområderne er særligt følsomme, og at mærkningen derfor har påført grisene unødig smerte og lidelse.
Selvom nævnet var opmærksomt på klagerens forklaring om urolige omstændigheder under mærkningsprocessen, vurderede nævnet, at det er klagerens ansvar at sikre, at processen udføres med omhu og på en måde, der sikrer korrekt og skånsom mærkning. På denne baggrund blev det konkluderet, at grisene ikke var behandlet forsvarligt eller beskyttet bedst muligt mod smerte og lidelse i henhold til Dyrevelfærdsloven § 2. Ligeledes blev det vurderet, at grisene ikke var behandlet omsorgsfuldt som foreskrevet i Dyrevelfærdsloven § 3. Endvidere fandt nævnet, at de personer, der håndterede grisene, ikke havde udført deres arbejde uden at påføre grisene unødig frygt, skader eller lidelser i overensstemmelse med transportforordningens artikel 3, litra e, da tatoveringen skete i forbindelse med transporten til slagteriet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelser af 4. december 2023 om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Nævnet stadfæster endvidere Fødevarestyrelsens indskærpelse af 4. december 2023 med følgende ændring af ordlyden: ”De personer, der håndterer dyrene, skal udføre deres arbejde uden anvendelse af metoder, der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelser.” Ordet ”vold” blev fjernet, da det ikke var godtgjort, at tatoveringen var udført med vold. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende transport af slagtesvin. Fødevarestyrelsen konstaterede den 27. marts 2018 under et syn før slagtning, at et transportmiddel tilhørende klager havde tekniske defekter, herunder et skævt øverste vogndæk, hvorpå 33 slagtesvin befandt sig. Det blev vurderet, at dækkets skævhed forhindrede sikker nedkørsel, og at klager havde medbragt hjælpemidler som betonklods, træstykke og hammer, hvilket indikerede forudgående kendskab til problemet. Dette medførte en forlænget transporttid for dyrene.
Klager påklagede indskærpelserne den 8. juni 2018 og anførte, at de medbragte hjælpemidler var standardudstyr i alle køretøjer til afhjælpning af pludseligt opståede problemer, og at deres tilstedeværelse ikke var udtryk for kendte tekniske problemer før transporten. Klager bestred desuden at have været bekendt med køretøjets problemer inden læsning. Senere i processen bestred klager også ejerskabet af det pågældende køretøj og anførte, at transportforordningen ikke var overtrådt, da transporttiden ikke blev væsentligt forlænget, og dyrene ikke blev udsat for skade eller unødig lidelse.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelserne var begrundet i anhængerens forfatning, som klart overtrådte reglerne for dyretransport, uanset klagers kendskab til problemet. Styrelsen henviste til køresedlen og overvågningsbilleder som bevis for køretøjets identitet og klagers ejerskab. Det blev understreget, at dyr ikke må befinde sig på et dæk, der er skævt, ikke funktionsdygtigt og i fare for at styrte ned.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse til en dyrlæge vedrørende overholdelse af omhu og samvitti...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhed, der klagede over Fødevarestyrelsens indskærpelse om at sikre et årligt dyrlægetilsyn. Ind...
Læs mere