Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en lokal forening over Halsnæs Kommunes afgørelse af 13. oktober 2023. Kommunen havde afgjort, at etablering af rækkehusbebyggelsen Lynæs Søpark ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Foreningen anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da der allerede foregik omfattende anlægsarbejder, og de frygtede uoprettelige fysiske skader, hvis byggeriet blev afsluttet inden nævnets afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet havde den 26. september 2023 tidligere ophævet Halsnæs Kommunes indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven, og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at projektet var omfattet af Miljøvurderingsloven bilag 2, pkt. 10, litra b og skulle screenes i henhold til kriterierne i Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) bilag 6, jf. Miljøvurderingsloven § 21.
Halsnæs Kommune traf den 13. oktober 2023 en ny afgørelse om, at rækkehusbebyggelsen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Kommunen vurderede påvirkningen af bilag IV-arter (stor vandsalamander og spidssnudet frø), Natura 2000-områder og en § 3-beskyttet sø. Kommunen konkluderede, at projektet ikke ville medføre beskadigelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, og at påvirkningen af Natura 2000-område nr. 153 var usandsynlig grundet afstand og arbejdets karakter. Regnvandshåndteringen var udformet, så søen fortsat fik tilstrækkeligt vand, og forurenet vand ikke nedsivede tæt på søen.
Klager anførte, at screeningsafgørelsen var behæftet med væsentlige retlige mangler, indeholdt afværgeforanstaltninger, og at projektet kunne skade bilag IV-arter (stor vandsalamander og markfirben) samt påvirke flagermus og den § 3-beskyttede sø. Desuden mente klager, at vurderingen af Natura 2000-området var utilstrækkelig, beskrivelsen af projektet mangelfuld, og at kommunen havde opdelt projektet.
Halsnæs Kommune bemærkede, at de havde inddraget miljøpåvirkninger siden projektets gennemførelse og at ansøgningen var tilstrækkeligt oplyst. Kommunen vurderede boligprojektet og flytning af forsyningsledninger som særskilte projekter, men inddrog sidstnævnte som kumulative forhold. Kommunen fastholdt, at de inddragede områder ikke havde fungeret som yngle- og rasteområder for de nævnte arter før anlægsfasen, og at paddehegn var etableret for at undgå individdrab, ikke som afværgeforanstaltning. De henviste til undersøgelser fra 2020, der viste fisk og krebs i søen, hvilket gjorde den uegnet som ynglelokalitet for padder. Markfirben var fundet på en vejskråning syd for projektområdet, som adskilte sig markant fra projektområdet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 53, jf. Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Klage over afgørelser efter miljøvurderingsloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Nævnet kan dog bestemme, at en afgørelse ikke må udnyttes, eller påbyde arbejdet standset, hvis der foreligger særlige forhold.
Nævnet baserer sin vurdering på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overskridelse af loven, og graden af risiko for uoprettelig skade. Der skal foreligge særlige forhold, før nævnet fraviger hovedreglen om, at klage ikke har opsættende virkning. Afgørelsen om opsættende virkning træffes hurtigst muligt på baggrund af umiddelbart tilgængelige oplysninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at der ikke var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven, og at der ville ske uoprettelig skade. Nævnet bemærkede, at Halsnæs Kommune i screeningsafgørelsen havde foretaget en vurdering af påvirkningen af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, Natura 2000-område nr. 153 samt den § 3-beskyttede sø i projektområdet.
Nævnet meddeler derfor afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Halsnæs Kommunes afgørelse af 13. oktober 2023 opsættende virkning. Nævnet understregede, at en eventuel udnyttelse af afgørelsen inden nævnets endelige afgørelse sker på egen regning og risiko, og at nævnet senere vil tage stilling til de spørgsmål, der er rejst i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingsloven § 54, stk. 1.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i Paraplymosen i Lille Vildmose ikke var VVM-pligtigt. Klagerne anførte, at projektet ville have negativ indvirkning på vandløb, dyreliv og afstrømningsforhold.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.

Sagen omhandler en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 9. januar 2020, hvor kommunen vurderede, at etablerin...
Læs mere
Sagen omhandler Guldborgsund Kommunes afgørelse af 14. juli 2017 om, at et projekt vedrørende åbning af et ca. 270 meter...
Læs mere