Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for vindmøller ved Ulkær Mose, Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune vedtog den 9. oktober 2023 endeligt lokalplan nr. 447, Vindmøller, Ulkær Mose, Det åbne land, med tilhørende miljørapport. En gruppe beboere i området klagede over planvedtagelsen og den tilhørende miljøvurdering. Sagen vedrører et lavtliggende engområde på ca. 80 ha sydøst for Ikast by, primært bestående af intensivt dyrkede marker, levende hegn, vandhuller samt eng-, mose- og hedestykker. Dele af planområdet er kortlagt som okkerpotentielt område med stor risiko for okkerudledning. Nærmeste vandløb, Storå/Højris Å, Mosegrøften/Sognegrøften og Afledningsgrøften, passerer gennem planområdet og er beskyttet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Planklagenævnet havde tidligere, den 13. maj 2022, ophævet og hjemvist kommunens endelige vedtagelse af den tidligere lokalplan nr. 276 for samme område.

Det vedtagne plangrundlag

Lokalplan nr. 447 muliggør opstilling af 11 identiske vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m. Det er en forudsætning, at 11 eksisterende vindmøller omkring planområdet nedtages. I forbindelse med planvedtagelsen er der udarbejdet en miljørapport, en miljøkonsekvensrapport, en fugleundersøgelse og en flagermusundersøgelse samt en okkerforundersøgelse.

Natura 2000-områder

Nærmeste Natura 2000-område, N53, ligger ca. 2,4 km sydøst for planområdet og omfatter habitatområde H49 og fuglebeskyttelsesområde F34. Udpegningsgrundlaget for F34 omfatter ynglefugle som hvepsevåge, trane, stor hornugle, natravn, isfugl, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade. For H49 er damflagermus på udpegningsgrundlaget.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte flere punkter:

• Natura 2000-områder: Reglerne om Natura 2000-områder er ikke overholdt i forhold til fugle og flagermus. Klagerne mente, at kommunens fugleobservationer var utilstrækkelige (kun sommermåneder, ikke i DOF-basen) og at ændringer i flagermusrapporten ikke var fulgt op af nye undersøgelser.
• Høringsprocessen: Kommunens inddragelse af borgerne var ikke i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven og Planloven, da der ikke blev afholdt borgermøde, og naboerne ikke blev tilstrækkeligt inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af den nye miljørapport.
• Miljøvurderingens minimumskrav: Miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering var ikke opfyldt i forhold til grundvand og okker, § 3-beskyttet natur og jordbund. Klagerne mente, at der manglede grundige beregninger og beskrivelser af okkerforurening, placering af okkerbassiner, og at planerne tillod tilstandsændringer af vandløb. Desuden blev det anført, at to vindmøller placeres tæt på en § 3-beskyttet mose, og at miljørapporten ikke klart beskrev, hvordan jordbalance kunne opnås ved terrænregulering.

Planklagenævnet behandlede klagen over Ikast-Brande Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 447 og den tilhørende miljøvurdering. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Påvirkning af Natura 2000-område

Planklagenævnet fandt, at kommunens vurdering af planens påvirkning af fugle, herunder fuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F34, var tilstrækkelig. Vurderingen var baseret på eksisterende viden og en supplerende feltundersøgelse af ynglefugle i planområdet. Nævnet lagde vægt på, at de otte fuglearter er på udpegningsgrundlaget som ynglefugle, og at undersøgelsen foretaget over sommeren var dækkende. Planområdet ligger ikke på en kendt trækrute for fugle, og der er ikke registreret mange eller store flokke af fouragerende trækfugle. Nævnet bemærkede, at DOF-basen er frivillig, og manglende indtastning deraf ikke gør afgørelsen ugyldig. For så vidt angår flagermus, fandt nævnet, at præciserende og uddybende tilføjelser i metodeafsnittet af en tidligere rapport ikke forpligtede kommunen til at foretage nye undersøgelser. Nævnet henviste til Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet (artikel 6, stk. 3, og artikel 7) og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og 2.

Høringsprocessen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt reglerne om offentlighedsperiode i Planloven § 27, stk. 1, jf. Planloven § 24, stk. 5, ved at have lokalplanforslaget og miljørapporten i offentlig høring i 8 uger. Nævnet bemærkede, at hverken Planloven eller Miljøvurderingsloven indeholder et krav om, at kommunen skal afholde borgermøde i forbindelse med en planvedtagelse. Kommunen havde desuden udarbejdet en sammenfattende redegørelse for, hvordan høringssvarene var taget i betragtning, jf. Miljøvurderingsloven § 13, stk. 2, nr. 2.

Kommunens miljøvurdering

Nævnet vurderede, at kommunen havde overholdt Miljøvurderingslovens § 1 om at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 og 2 om miljørapportens indhold.

Grundvand og okker

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport i forhold til okker. Kommunen havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser og vurderinger af okkerpåvirkning fra vandløb ved grundvandssænkning under anlægsfasen. Miljørapporten indeholdt en beskrivelse af forholdet til vandområdeplaner, områdets § 3-beskyttede natur og okkerkortlægningen. Der var beskrevet en række afværgeforanstaltninger, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 4, der skulle sikre, at mølleplaceringerne ikke påvirkede områdets beskyttede vandløb negativt. Nævnet bemærkede, at det ikke var et krav, at placeringen af afhjælpende fordybninger/bassiner blev præciseret i miljørapporten. Selvom beregningerne ikke var medtaget i den offentliggjorte miljørapport, var de indgået i den politiske behandling, og rapporten var derfor ikke ugyldig.

§ 3-beskyttede områder

Nævnet fandt, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport og i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for og beskrevet planens påvirkning af § 3-natur. Det blev bemærket, at der ikke er noget til hinder for, at der vedtages en plan, som forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 om forbud mod ændring i tilstand i beskyttet natur. Afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Jordbalance og terrænregulering

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport. Jordbundsforholdene i området var beskrevet, og der var fastsat bestemmelser om terrænregulering i lokalplanens § 8.3. Kommunen var ikke forpligtet til i nærmere omfang at beskrive, hvordan jordbalance kunne opnås inden for planområdet.

Konklusion

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over hverken miljøvurderingen eller den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 447. Lokalplanen med tilhørende miljørapport gælder således fortsat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.