Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til terrænregulering i Haderslev Kommune

Klagen

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte, at den kunne være i strid med gældende regler og praksis. Klageren formodede, at der var tale om en lovliggørelse af tidligere jordtilførsel, og at påfyldningen kunne være sket inden for søbeskyttelseslinjen. Desuden anførte klageren, at afgørelsen kunne være i strid med kommuneplanretningslinjer for økologiske forbindelser, lavbundsarealer, bevaringsværdigt landskab og særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder. Endelig savnede klageren oplysninger om jordbundsanalyser og bekræftelse af, at der var tale om ren jord, samt overvejelser om alternative løsninger.

Planklagenævnet ændrede på ny Haderslev Kommunes afgørelse af 6. februar 2023 om landzonetilladelse til terrænregulering/etablering af renjordstip til et afslag. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet vurderede, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den ansøgte terrænregulering ville sikre, at det vandlidende areal kunne drænes i et omfang, der væsentligt forbedrede dyrkningen af arealet. Nævnet fandt derfor, at den ansøgte jordpåfyldning og terrænregulering oversteg, hvad der var nødvendigt for landbrugsdriften, og at der dermed krævedes en landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte areal udgjorde en relativ stor del af matriklen, og at projektet ikke havde karakter af udjævning af vandlidende lavninger på et i øvrigt dyrkningsegnet areal. Nævnet bemærkede, at man efter planloven ikke har krav på at omdanne et ellers ikke-dyrkningsegnet areal til dyrkning af en specifik afgrøde eller til at opnå en ydelse væsentligt ud over, hvad arealet naturligt kan give. Desuden manglede konkret materiale, der understøttede, at arealet efter jordtilførslen ville kunne drænes tilstrækkeligt til normal landbrugsmæssig drift. Projektet blev derfor karakteriseret som ændret anvendelse i form af opbevaring af overskudsjord.

Afslag på landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt på ny, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte terrænregulering. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Ejendommen ligger i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde med økologiske forbindelser og geologiske bevaringsværdier.
• Landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål, og at en ændring af terrænet ville have en negativ effekt på landskabet.
• Hensynet til præcedens.
• Det ansøgtes udbredelse og omfang, herunder tilførsel af ca. 60.000 m3 jord på et område på ca. 3,5 ha.
• At det ansøgte område ikke havde været dyrket siden midten af 1990'erne og blev braklagt omkring år 2000.

Nævnet bemærkede desuden, at problemer med opbevaring af overskudsjord fra byggeprojekter bør løses gennem planlægning eller lovgivning og ikke gennem et større antal landzonetilladelser på landbrugsarealer.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.