Planklagenævnets ophævelse og hjemvisning af sag om aktindsigt i lokalplanforløb i Gribskov Kommune

Nævnets gennemgang af Miljøoplysningsloven

Nævnet understregede, at når der er tale om miljøoplysninger, skal anmodningen behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, som henviser til den tidligere offentlighedslov fra 1985. Dette har væsentlige retlige konsekvenser:

"Vedkommende myndighed skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udleveringen... bestemmelserne skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres."

Planklagenævnet fandt, at Gribskov Kommunes anvendelse af 2013-offentlighedsloven i stedet for Miljøoplysningsloven § 3 udgjorde en væsentlig retlig mangel. Kommunen havde ikke foretaget den obligatoriske afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, som adskiller sig markant fra det skønsmæssige princip om meroffentlighed ved at pålægge myndigheden en egentlig pligt til udlevering, hvis afvejningen falder ud til fordel for offentligheden.

Planklagenævnet ophæver Gribskov Kommunes afgørelse af 16. september 2022 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet konkluderer, at afgørelsen lider af en væsentlig retlig mangel, da den er truffet på et forkert retsgrundlag.

Ved den fornyede behandling skal kommunen:

1. Behandle anmodningen efter Miljøoplysningsloven § 2 og dermed reglerne i 1985-offentlighedsloven.
2. Foretage en konkret afvejning af de modstående interesser i overensstemmelse med den restriktive fortolkningspraksis for miljøoplysninger.
3. Vurdere, om der er oplysninger i de undtagne dokumenter, som er underlagt ekstraheringspligt.
4. Give en konkret og individuel begrundelse for eventuelle fortsatte undtagelser af oplysninger eller dokumenter.

Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.

Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.

Undtagelse fra aktindsigt

Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.

Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:

• Høringssvar fra borgere (dokumentnr. 3419850#0 og 3643381#0), der indeholdt oplysninger om enkeltpersoners private forhold.
• Et høringssvar fra en borger (dokumentnr. 3640864#0) og en e-mailkorrespondance (dokumentnr. 3648963#0), begge indeholdende private oplysninger og undtaget i deres helhed.
• En intern e-mailkorrespondance om status på dialog med Vejle Kommune (dokumentnr. 3568585#0).
• En intern e-mailkorrespondance om planlægning af borgermøder (dokumentnr. 3616519#0).

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.