Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i sag vedrørende lokalplan nr. 331.03, D1

Gribskov Kommune traf den 16. september 2022 afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i en sag vedrørende vedtagelse af lokalplan nr. 331.03, D1. Klageren havde tidligere anmodet om aktindsigt i februar og august 2022, hvor kommunen havde givet fuld aktindsigt. Den seneste anmodning fra klageren den 14. september 2022 omhandlede dokumenter modtaget siden den seneste aktindsigtsanmodning.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav delvist afslag på aktindsigt og undtog fire dokumenter i deres helhed. Begrundelsen var, at dokumenterne var interne og omhandlede sagsafklaring, jf. Offentlighedsloven § 23, stk. 1 og Offentlighedsloven § 26. Kommunen overvejede også meroffentlighed efter Offentlighedsloven § 14, men fandt ikke grundlag herfor.

Planklagenævnets kompetence og klagens indhold

Planklagenævnet modtog klagen den 11. oktober 2023. Klageren anførte, at aktindsigten ikke var udtryk for transparens, og ønskede aktindsigt i de undtagne dokumenter. Nævnet forstod klagen som en påstand om, at kommunen uberettiget havde tilbageholdt dokumenter fra aktindsigt.

Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner. Da anmodningen om aktindsigt vedrørte en lokalplansag, fandt nævnet, at det havde kompetence til at behandle klagen, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6.

Valg af regelsæt for aktindsigt

Nævnet vurderede, om aktindsigten skulle behandles efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven. En anmodning behandles efter forvaltningsloven, hvis ansøger er part i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1. En grundejerforening nær lokalplanområdet havde indgivet klagen. Planklagenævnet fandt, at grundejerforeningen ikke havde partsstatus i sagen om lokalplanvedtagelsen, da foreningen ikke havde en individuel og væsentlig interesse i sagen. Derfor skulle anmodningen behandles efter enten Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven.

Nævnet vurderede herefter, om sagen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven eller Offentlighedsloven. Miljøoplysningsloven finder anvendelse, hvis de anmodede oplysninger er ”miljøoplysninger”, som defineret i Miljøoplysningsloven § 3. Nævnet fastslog, at vedtagelse af en lokalplan som udgangspunkt er en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som landskaber og naturområder, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3 jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1. Derfor skulle anmodningen behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, jf. Offentlighedsloven § 4, stk. 1 (1985-offentlighedsloven).

Kommunens retlige mangel

Gribskov Kommune havde truffet afgørelse efter 2013-offentlighedsloven og ikke Miljøoplysningsloven. Dette udgjorde en retlig mangel. Kommunen havde undladt at foretage den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for interesserne ved at afslå udlevering, som kræves efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. Offentlighedsloven § 7 (1985-offentlighedsloven). Denne afvejningspligt adskiller sig væsentligt fra meroffentlighedsprincippet i 2013-offentlighedsloven, da den indebærer en pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for udlevering. Da denne mangel kunne have haft betydning for afgørelsens udfald, fandt Planklagenævnet afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnet ophævede Gribskov Kommunes afgørelse af 16. september 2022 om aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Krav til fornyet sagsbehandling

Planklagenævnet pålagde Gribskov Kommune at behandle sagen i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

• Kommunen skal konkret tage stilling til, hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i de undtagne dokumenter og oplysninger efter Miljøoplysningsloven jf. Offentlighedsloven (1985-offentlighedsloven).
• Kommunen skal overveje, om der er oplysninger, som er ekstraheringspligtige, og foretage en afvejning i medfør af Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Kommunen skal ligeledes overveje, om der kan meddeles aktindsigt efter princippet om meroffentlighed.
• Såfremt kommunen vurderer, at der ikke skal gives aktindsigt i et eller flere oplysninger/dokumenter, skal afgørelsen ledsages af en konkret begrundelse, der beskriver overvejelserne ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne, afvejningsreglen og princippet om meroffentlighed.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.