Klage over Udviklingsplan for Sjælland og øerne ikke omfattet af miljøvurderingsloven - Ikke medhold

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage fra en forening vedrørende Kommunekontaktrådet i Region Sjællands Udviklingsplan for Sjælland og øerne af 31. august 2020. Klagen omhandlede, hvorvidt udviklingsplanen skulle have været miljøvurderet i henhold til gældende lovgivning.

Klagen og dens argumenter

Klageren anførte, at udviklingsplanen er en overordnet regional turismestrategi, der fastlægger regionale mål og forudsætter en markant øget overnatningskapacitet, herunder med henvisning til et projekt ved [Virksomhed1]. Det blev fremført, at planen er i strid med EU-direktivet om strategisk miljøvurdering og habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, da den ikke er miljøvurderet. Klageren mente, at planen er et centralt og juridisk bindende dokument i planhierarkiet for turismeudvikling i Østdanmark, som forpligter kommunerne til implementering i deres turismestrategier, kommuneplaner og lokalplaner. Det blev også anført, at planen ikke indeholder overvejelser om påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, og at den er tilvejebragt uden de sædvanlige forvaltningsmæssige procedurer.

Udviklingsplanens indhold

Udviklingsplanen for Sjælland og øerne er udarbejdet af Kommunekontaktrådet i Region Sjælland (KKR Sjælland) i samarbejde med 17 kommuner, herunder Vordingborg Kommune. Planen beskrives som en fælles, forpligtende vision og strategisk plan for turismeudvikling frem mod 2025, der skal skabe vækst. Den opstiller seks udviklingsprincipper, der fungerer som et filter for fremtidige indsatser og projekter. Planen indeholder fem prioriterede indsatsområder og 21 tiltag, herunder fokus på udvalgte geografiske kraftcentre som Møn. For Møn nævnes videreudvikling af campingpladser, mindre overnatningsenheder, kommercielle oplevelsesprodukter og et forsøgsprojekt ved [Virksomhed1]. Det fremgår, at implementeringen af konkrete projekter typisk forankres i den enkelte kommune eller destinationsselskab.

Vordingborg Kommunes bemærkninger

Vordingborg Kommune bemærkede på vegne af KKR Sjælland, at udviklingsplanen ikke danner en juridisk forpligtende ramme for realisering af projektet ved [Virksomhed1], og at en strategisk miljøvurdering af planen derfor ikke er relevant.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt Udviklingsplan for Sjælland og øerne er omfattet af Miljøvurderingsloven § 48, stk. 4. Nævnet har kun kompetence til at behandle retlige spørgsmål, da planen ikke er udarbejdet i henhold til lov. Et centralt retligt spørgsmål var, om planen er en 'plan' i miljøvurderingslovens forstand, hvilket indebærer, om den fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser eller medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde. Nævnet henviste til SMV-direktivets artikel 2, litra a og artikel 3, stk. 2, litra a, samt Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, litra a og Miljøvurderingsloven § 8, og forarbejderne hertil. Der blev også lagt vægt på EU-Domstolens praksis, herunder sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl., som fastslår, at rent vejledende planer ikke opfylder betingelsen om at fastlægge rammerne, da de ikke er bindende for den kompetente myndighed og ikke begrænser myndighedens skøn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over, at Kommunekontaktrådet i Region Sjællands Udviklingsplan for Sjælland og øerne af 31. august 2020 ikke er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at Udviklingsplanen for Sjælland og øerne ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, da den ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser efter lovens regler, og heller ikke medfører krav om en vurdering af virkningen på Natura 2000-områder. Dette er i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, litra a og Miljøvurderingsloven § 8.

Nævnet lagde vægt på, at selvom udviklingsplanen omtales som en gensidig forpligtende plan, fastsætter den ikke bindende regler for anvendelsen af konkrete områder eller for, hvilke tilladelser kommunerne efterfølgende kan meddele til konkrete projekter. Planen udgør derimod en vision og strategisk plan for turismeudvikling og er en fælles ambition, som ikke er retligt bindende ved myndighedsudøvelsen og dermed ikke begrænser myndighedernes skøn. Dette er i tråd med EU-Domstolens praksis, som kræver, at planer skal være bindende for at fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser.

Udpegningen af kraftcenter Møn blev ligeledes anset for at være en ikke-bindende vision, da planen ikke indeholder konkrete bestemmelser om udformning af anlæg, som en ansøger skal opfylde, eller som er af afgørende betydning for en fremtidig anlægstilladelse. Desuden omfatter planen 17 regioner og mangler stedspecifikke reguleringer, hvilket betyder, at dens indhold ikke i sig selv kan anses for at påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.