Miljøvurdering af Natura 2000-bevaringsmålsætninger: SMV-direktivets anvendelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske Conseil d’État vedrørende fortolkningen af direktiv 2001/42/EF (SMV-direktivet) om vurdering af visse planers og programmers indvirkning på miljøet. Sagen er anlagt af Terre wallonne ASBL mod Région wallonne vedrørende gyldigheden af en regional bekendtgørelse om fastsættelse af bevaringsmålsætninger for Natura 2000-nettet.

Terre wallonne ASBL anførte, at bekendtgørelsen skulle underkastes en miljøvurdering i henhold til SMV-direktivet, da den udgør en "plan eller et program". Région wallonne argumenterede for, at bekendtgørelsen er direkte forbundet med forvaltningen af Natura 2000-lokaliteterne og derfor er undtaget fra kravet om miljøvurdering.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om en bekendtgørelse, der fastsætter bevaringsmålsætninger for Natura 2000-nettet, er en "plan eller et program" omfattet af SMV-direktivet, og om en sådan bekendtgørelse skal underkastes en miljøvurdering, selvom habitatdirektivet ikke kræver det.

Domstolen skulle tage stilling til, om fastsættelsen af bevaringsmålsætninger for Natura 2000-områder i Vallonien udgør en plan eller et program, der kræver en miljøvurdering i henhold til SMV-direktivet. Domstolen vurderede, at bekendtgørelsen ikke fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, da de regionale bevaringsmålsætninger kun er vejledende.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 2 og 4, i direktiv 2001/42/EF skal fortolkes således, at en bekendtgørelse, hvorved et organ i en medlemsstat på regionalt plan fastsætter bevaringsmålsætninger for sit Natura 2000-netværk, ikke er omfattet af de "planer og programmer", der kræver en vurdering af indvirkningen på miljøet, forudsat at de regionale mål er vejledende, mens de lokale mål er bindende.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at bekendtgørelsen ikke fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, da de regionale bevaringsmålsætninger kun er vejledende og ikke bindende. De bindende målsætninger fastsættes først på lokalt niveau.

Retlige Principper

• Miljøvurdering som et vigtigt værktøj: Domstolen bekræftede, at miljøvurdering er et centralt instrument til at integrere miljøhensyn i udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer.
• Bred fortolkning af SMV-direktivet: Bestemmelser, der afgrænser SMV-direktivets anvendelsesområde, skal fortolkes bredt for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.
• Definition af "planer og programmer": Domstolen præciserede, at begrebet "planer og programmer" omfatter retsakter, der fastlægger en betydelig helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksættelse af projekter, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet.
• Forholdet mellem habitatdirektivet og SMV-direktivet: Domstolen fastslog, at vurderinger foretaget i henhold til andre miljøbeskyttelsesforanstaltninger eksisterer parallelt med og supplerer habitatdirektivets bestemmelser.