Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Silkeborg Kommunes korrespondance med bygherre

Planklagenævnet fandt, at Silkeborg Kommune ikke havde overtrådt reglerne om aktindsigt. Dette skyldtes, at retten til aktindsigt alene omfatter eksisterende dokumenter, og kommunen havde oplyst, at der ikke eksisterede yderligere korrespondance, herunder telefonnotater, ud over det allerede udleverede materiale. Nævnet fandt ikke grundlag for at betvivle kommunens oplysninger.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klager over isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som ikke havde betydning for gyldigheden af den påklagede afgørelse. Dette omfattede klager over kommunens sagsbehandling af aktindsigtsanmodningen og spørgsmål om notatpligt. Tilsidesættelse af regler om notatpligt ville ikke i denne konkrete sag medføre ugyldighed af aktindsigtsafgørelsen. Nævnet henviste klageren til Ankestyrelsen for spørgsmål vedrørende kommunens notatpligt, da Ankestyrelsen har tilsynet med kommunerne.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Klagen til Planklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.

Kommunens bemærkninger til klagen

Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.

Planklagenævnets kompetence og anvendte regelsæt

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.