Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Esbjerg Kommune traf den 23. marts 2023 afgørelse om, at en tilbygning på ejendommen [A1], 6700 Esbjerg, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 467, der omhandler bevaring af Strandparken ved Grådybet. Kommunen meddelte desuden dispensation fra lokalplanens § 9.4.
En beboer i området klagede over afgørelsen.
Esbjerg Kommune gav den 23. marts 2023 byggetilladelse til opførelse af en tilbygning på ejendommen [A1] og dispensation fra § 9.4 i lokalplan nr. 467.
Den 12. juli 2023 informerede Esbjerg Kommune Planklagenævnet om, at ejerne ikke længere ønskede at anvende den påklagede afgørelse af 23. marts 2023, da de ikke længere ønskede at opføre tilbygningen.
Planklagenævnet foretog den 12. oktober 2023 en høring af ejerne herom. Sekretariatet for Planklagenævnet vurderede, at klagesagen var uaktuel og havde til hensigt at ophæve afgørelsen af 23. marts 2023. Ejerne blev anmodet om at indsende eventuelle bemærkninger, men Planklagenævnet modtog ingen.
Klagen blev indsendt den 5. april 2023 og modtaget af Planklagenævnet den 29. september 2023 fra kommunen. Klageren anførte navnlig, at opførelsen af tilbygningen var i strid med lokalplanens §§ 8.1, 9.4, 9.5 og 9.6.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen og ophævede Esbjerg Kommunes afgørelse af 23. marts 2023, da sagen blev anset for uaktuel.
Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det følger af bygningsreglementet, at kommunalbestyrelsen, inden der kan gives byggetilladelse, skal undersøge, om det ansøgte byggearbejde er i strid med blandt andet planloven. Planklagenævnet forstår derfor en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en eventuel lokalplan eller byplanvedtægt, ud over de bestemmelser der eventuelt er dispenseret fra.
Ansøgerne oplyste den 13. juni 2023 til kommunen, at de ikke længere ønskede at udnytte byggetilladelsen. Planklagenævnet tillagde det afgørende betydning for sagens behandling, at ansøgerne ikke længere ønskede at realisere det ansøgte projekt. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at det ikke var aktuelt at tage stilling til klagen, og nævnet afviste derfor at behandle klagen. Idet tilladelsen og dispensationen ikke længere var aktuel, ophævede Planklagenævnet desuden Esbjerg Kommunes afgørelse af 23. marts 2023 om dispensation fra lokalplanen samt afgørelsen om, at tilbygningen i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensationen vedrørte en ejendom, hvor der var ansøgt om opførelse af et nyt sommerhus på 162,2 m² samt et kælderareal på 138,5 m². Kommunen gav dispensation til en udnyttelsesgrad på 0,15 (mod byplanvedtægtens krav om maksimalt 0,10) og en gulvkote på 3,777 (mod byplanvedtægtens krav om minimum 4,0). Samtidig traf kommunen afgørelse om, at etageantallet var i overensstemmelse med byplanvedtægten.
En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 40, et område i Sjelborg, som fastsætter følgende i § 5 om bebyggelsens omfang og placering:
Fremtidens arkitektur er kendetegnet ved mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle. Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik har netop afleveret sin hvidbog og anbefalinger til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Kommunen begrundede dispensationen med, at der tidligere var dispenseret fra udnyttelsesgraden, og at en bebyggelsesprocent på 15 i henhold til beregningsreglerne efter BR18 var i overensstemmelse med områdets principper. For gulvkoten anførte kommunen, at det var af underordnet betydning, at kældergulvet var beliggende i kote 3,777 DVR 90, da kælderen ikke anvendes til beboelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at byggeriet var tilpasset matriklen og ikke ville medføre væsentlige skygge-, lys- og indbliksgener for naboerne.
Klagerne anførte, at byggeriet reelt var i to fulde etager, da kælderen var beregnet til beboelse, og at dette var en omgåelse af byplanvedtægtens forbud mod to etager. De gjorde også gældende, at kommunen havde beregnet udnyttelsesgraden forkert ved ikke at medregne kælderarealet. Endvidere mente klagerne, at dispensationen fra byplanvedtægtens bestemmelse om gulvkote var i strid med byplanvedtægtens overordnede formål, og at kommunens beslutning havde været ensidig, idet klagernes høringssvar ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt.
Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle en klage over Vejle Kommunes byggetilladelse og dispensation fra...
Læs mere