Statsstøtte: Krav til Kommissionens afbrydelse af forældelsesfristen for tilbagesøgning og vurderingen af støttens størrelse baseret på *ex ante* data

Ryanair DAC og dets datterselskab Airport Marketing Services Ltd (AMS) anlagde appel over Retten i Den Europæiske Unions dom, som stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse om, at Østrig havde ydet ulovlig og uforenelig statsstøtte til Klagenfurt Lufthavn og de luftfartsselskaber (herunder Ryanair), der benyttede lufthavnen, gennem lufthavnstjeneste- og markedsføringsaftaler indgået i 2002 og 2006. Kommissionen beordrede tilbagesøgning af støtten.

Appellanterne påberåbte sig fire hovedanbringender i deres appel for Domstolen, primært rettet mod proceduremæssige fejl i Rettens behandling af sagen og fortolkningen af statsstøttereglerne, herunder:

• Afvisning af yderligere beviser fremlagt sent i processen.
• Fejlagtig fortolkning af artikel 17 i forordning 2015/1589 om afbrydelse af den tiårige forældelsesfrist for tilbagesøgning.
• Urigtig anvendelse af kriteriet om den private markedsøkonomiske aktør (PMEP) ved fastsættelsen af den økonomiske fordel.
• Retlig fejl ved at fastslå, at størrelsen af den støtte, der skulle tilbagesøges, ikke skulle korrigeres med efterfølgende (ex post) oplysninger.

Sagens baggrund

Sagen drejede sig specifikt om fire aftaler fra 2002 og to aftaler fra 2006, indgået mellem Klagenfurt Lufthavn (KFBG)/selskabets datterselskab (DMG) og Ryanair/AMS. Kommissionen fastslog, at de indrømmede vilkår, især markedsføringsaftalerne, udgjorde en økonomisk fordel, som en privat aktør under normale markedsvilkår ikke ville have accepteret. Appellanterne havde for Retten forsøgt at annullere de dele af Kommissionens afgørelse, der vedrørte fastsættelsen af støttebeløbet og kravet om tilbagesøgning.

Domstolen forkastede Ryanairs og AMS' appel i sin helhed og stadfæstede Rettens dom, hvormed Kommissionens afgørelse om statsstøtte og kravet om tilbagesøgning blev fastholdt.

Afvisning af det første anbringende: Adgang til fremlæggelse af sene beviser

Domstolen fandt, at Retten med rette afviste de yderligere beviser, som appellanterne fremlagde efter den skriftlige forhandlings afslutning. Ifølge Rettens procesreglements artikel 85, stk. 3, skal en forsinket fremlæggelse af beviser begrundes i særlige omstændigheder. Domstolen bekræftede, at appellanterne ikke havde godtgjort, at de var forhindret i at råde over beviserne på et tidligere tidspunkt i proceduren. Kontradiktionsprincippet, der giver modparten mulighed for at kommentere sene beviser, tilsidesætter ikke Rettens beføjelse til at afvise dem processuelt.

Afvisning af det andet anbringende: Forældelse og begrundelsespligt

Domstolen afviste, at Kommissionen havde handlet i strid med artikel 17 i forordning 2015/1589, som fastsætter en tiårig forældelsesfrist for tilbagesøgning af støtte. Domstolen slog fast, at Kommissionens undersøgelsesforanstaltninger (f.eks. anmodninger om oplysninger til Østrig) inden for fristen var tilstrækkelige til at afbryde forældelsen. Det er ikke et krav, at Kommissionen på tidspunktet for afbrydelsen specifikt identificerer hver enkelt aftale, da dette urimeligt ville begrænse dens undersøgelsesbeføjelser, især i sager om ulovlig støtte.