Vestre Landsret afviser krav om eksklusion af veterinærfaglige beviser indhentet uden forudgående underretning af forsvareren

Denne ankesag omhandlede Vognmandsfirmaet S ApS og T og vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt to veterinærfaglige dokumenter kunne anvendes som bevis i retten. Forsvareren nedlagde påstand om, at bilag 12 (en pato-anatomisk undersøgelsesrapport vedrørende et svin fra Københavns Universitet) og bilag 13 (en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd baseret herpå) skulle udgå af sagen.

Forsvarerens Hovedargumenter

Forsvareren gjorde gældende, at indhentelsen af rapporten og udtalelsen udgjorde efterforskningsskridt af lignende betydning, som var omfattet af Retsplejeloven § 745 d, stk. 1. Ifølge bestemmelsen skal forsvareren have meddelelse, inden efterforskningsskridt, der formodes at finde anvendelse som bevis, foretages.

• Undersøgelsen blev anset for at være anticiperet bevisførelse, idet formålet var at skaffe en sagkyndig erklæring om dyrets lidelses alder og karakter.
• Da der ikke var sket forudgående meddelelse til forsvareren, var beviserne indhentet i strid med loven og skulle derfor udtages.

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden påstod, at dokumenterne skulle tillades anvendt som bevis. De argumenterede for, at anmodninger til eksterne eksperter (Københavns Universitet og Det Veterinære Sundhedsråd) om at fastslå lidelsens alder og karakter ikke kunne sidestilles med de efterforskningsskridt, der er nævnt i Retsplejeloven § 745 d, stk. 1 (som afhøring, konfrontation mv.).

Anklagemyndigheden fremhævede, at politiet ikke havde mulighed for at påvirke resultatet af erklæringen, og at udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var foregået i overensstemmelse med gældende retningslinjer for forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål.

Vestre Landsret afsagde kendelse, hvormed anklagemyndighedens påstand om at tillade bilagene dokumenteret og anvendt som bevis under sagen, blev taget til følge.

Landsrettens Begrundelse for Bevistilladelse

Landsretten fastslog først, at både rapporten (bilag 12) og udtalelsen (bilag 13) som udgangspunkt kunne benyttes som bevis, da de var omfattet af Retsplejeloven § 871, stk. 2, nr. 5.

Landsretten foretog en snæver fortolkning af Retsplejeloven § 745 d, stk. 1. Retten fandt, at bestemmelsen er afgrænset til at omfatte bevisførelse i form af skridt såsom: