Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en minkavlers klage over Fødevarestyrelsens afgørelser om driftstabserstatning for avlsdyr aflivet som følge af COVID-19. Fødevarestyrelsen havde i to afgørelser fra december 2021 og januar 2022 beregnet erstatningen baseret på et fastsat pelsindeks på 73,269 for auktioner i 2019-2020.
Minkavleren klagede over afgørelserne og anførte, at det anvendte pelsindeks var for lavt og dermed ikke retvisende. Klageren argumenterede for, at:
Fødevarestyrelsen genoptog sagerne for at vurdere muligheden for at korrigere pelsindekset. Efter at have inddraget yderligere salgsoplysninger fra klageren, foretog styrelsen en ny beregning. Denne resulterede i et pelsindeks på 69,825, hvilket var lavere end det oprindeligt anvendte. På den baggrund fastholdt Fødevarestyrelsen i afgørelser af 11. maj 2023, at der ikke var grundlag for at korrigere pelsindekset eller udbetale yderligere erstatning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelser. Nævnet fastslår, at erstatningen er beregnet korrekt i henhold til reglerne.
Grundlaget for erstatningen er fastsat i Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 1, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om erstatning for driftstab. Disse regler findes i bekendtgørelsen om driftstabserstatning.
Nævnet lægger afgørende vægt på, at en korrektion af pelsindekset forudsætter, at besætningsejeren dokumenterer, at indekset afviger væsentligt fra skindkvaliteten af de konkret aflivede mink, jf. Bekendtgørelse om driftstabserstatning ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 6. Klagerens oplysninger om tidligere års salgspriser og praksis med at nedfryse de bedste skind udgør ikke den nødvendige dokumentation for kvaliteten af de mink, der blev aflivet som følge af COVID-19.
Da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at forudsætningerne for en korrektion var opfyldt, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering. Nævnet bemærker desuden, at en alternativ beregning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 7, kun er relevant, hvis der slet ikke foreligger et pelsindeks, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har orienteret Folketinget om det nyeste skøn for udgifterne til erstatninger mv. til minkavlere og følgeerhverv og myndighedsopgaver forbundet hermed. Skønnet nedjusteres fra ca. 29,5 mia. kr. til ca. 29,2 mia. kr.
Lovforslaget har til formål at hindre spredningen af COVID-19 fra mink, som udgør en betydelig risiko for folkesundheden. Baggrunden er konstateringen af smitte og nye virusmutationer i danske minkbesætninger, hvilket truer effekten af fremtidige vacciner. Loven skaber den juridiske ramme for at aflive alle mink i Danmark og midlertidigt forbyde minkavl.
Loven indfører et midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark, gældende til og med den 31. december 2021. Forbuddet omfatter også:
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Satser og beløbsgrænser i lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger
Forbuddet gælder dog ikke for:
Ministeren bemyndiges til at kunne ændre disse undtagelser.
Alle, der holder mink i strid med forbuddet, pålægges at lade dyrene aflive. Minkavlere, hvis besætninger ikke er underlagt restriktioner for smitte, må pelse de dyr, der er anskaffet før lovens ikrafttræden.
For at sikre en hurtig aflivning indføres en økonomisk bonusordning. Ministeren kan udbetale bonus, selvom fristen overskrides, hvis det ikke skyldes minkavlerens forhold.
| Region | Sidste frist for aflivning | Bonus pr. mink |
|---|---|---|
| Hele Danmark | 16. november 2020 | 20 kr. |
| Nordjylland* | 9. november 2020 | 20 kr. + yderligere 10 kr. (i alt 30 kr.) |
*Gælder kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø.
For at håndtere den store mængde aflivede dyr, får den relevante minister bemyndigelse til at træffe nødvendige foranstaltninger for oplag, nedgravning eller bortskaffelse. Disse foranstaltninger kan fravige bestemmelser i anden lovgivning (f.eks. miljø- og naturbeskyttelseslove), hvis det er nødvendigt for at inddæmme smitterisikoen. Beføjelserne er tidsbegrænset til 31. december 2021 og må ikke opretholdes længere end nødvendigt.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fører kontrol med lovens overholdelse og kan udstede de nødvendige påbud og forbud. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan myndighederne lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. For at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse er der ikke administrativ klageadgang over disse påbud.
Myndighederne har, mod legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlige og private ejendomme for at varetage opgaver efter loven. Politiet kan yde bistand, hvis det er nødvendigt.
Staten yder erstatning og kompensation til minkavlerne:
Der kan oprettes særlige myndigheder eller kommissioner til at behandle sagerne.
Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Dette gælder for:
Både personer og selskaber kan pålægges strafansvar.
Loven træder i kraft straks ved bekendtgørelsen i Lovtidende på grund af den akutte risiko for folkesundheden. Der indføres dog en overgangsperiode, således at straf for ulovligt hold af mink (anskaffet før lovens ikrafttræden) først finder anvendelse fra den 1. december 2020. Dette giver avlerne en frist til at efterkomme kravet om aflivning.
Dette lovforslag har til formål at udmønte den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning til minkavlere og følge...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 vedrørende offentligt tilsyn som følge af...
Læs mereStadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn efter COVID-19 smitte