Afslag på genoptagelse af sag om dispensation til kvist i strid med lokalplan

Sagen omhandler Gentofte Kommunes afslag den 15. august 2023 på at genoptage en tidligere afgørelse fra 16. januar 2018. Den oprindelige sag vedrørte et afslag på lovliggørende dispensation til en kvist på en ejendom, da kvisten blev anset for at være i strid med lokalplanens bestemmelse om maksimalt to etager.

Sagens forløb

Den oprindelige afgørelse fra 2018 blev påklaget til Planklagenævnet, som stadfæstede kommunens afslag i 2020. Sagen blev efterfølgende indbragt for domstolene, hvor både byretten i 2021 og landsretten i 2023 frifandt Planklagenævnet og dermed opretholdt afslaget på dispensation.

Anmodning om genoptagelse

Ejerne af ejendommen anmodede herefter kommunen om at genoptage sagen. Anmodningen var begrundet med, at der forelå nye oplysninger, og at kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl, herunder tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen ved ikke at inddrage sammenlignelige sager. Desuden blev det anført, at nye opmålinger af kvisten, foretaget under retssagen, viste, at dens størrelse var mindre end antaget, hvilket burde føre til en ny vurdering.

Kommunen afviste anmodningen om genoptagelse med henvisning til, at de fremlagte oplysninger ikke var nye og væsentlige nok til at kunne ændre sagens udfald. Kommunen fastholdt, at den oprindelige vurdering primært var baseret på kvistens visuelle fremtræden, som gav indtryk af en tredje etage.

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Gentofte Kommunes afslag på at genoptage sagen. Nævnet kan kun vurdere, om kommunen havde pligt til at genoptage sagen, ikke indholdet af den oprindelige afgørelse.

Betingelser for genoptagelse

En myndighed har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger væsentlige nye faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis nye retlige forhold, f.eks. en dom, ændrer praksis. Uenighed i en skønsmæssig afgørelse er ikke i sig selv grundlag for genoptagelse.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl vedrørende lighedsgrundsætningen. De ejendomme, klagerne henviste til, var enten allerede blevet vurderet af domstolene i den tidligere retssag, eller kommunen havde bekræftet, at der ikke var givet dispensation i de pågældende sager. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage sagen på dette punkt.

Vurdering af kvistens størrelse

Nævnet vurderede, at oplysningerne om kvistens præcise størrelse, som fremkom under retssagens syn og skøn, ikke udgjorde en ny, væsentlig oplysning. Kommunens oprindelige afgørelse var baseret på en visuel vurdering af, at kvisten fremstod som en tredje etage, en vurdering som blev opretholdt af både Planklagenævnet og domstolene. Oplysningen om den præcise størrelse ville derfor sandsynligvis ikke have ført til et andet resultat.