Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Frederiksberg Kommune traf den 14. juni 2023 en afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 130 til at ombygge et eksisterende vindue til en altandør på en ejendom beliggende ved den tidligere Kongelige Porcelænsfabrik. Ejeren af ejendommen ønskede at etablere endnu en altandør for at opnå større lysindfald og bedre adgang til altanen, men kommunen vurderede, at dette ville stride mod lokalplanens bevaringsbestemmelser.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 130 for området ved Smallegade og Søndre Fasanvej. Bygningen er i lokalplanens kortbilag markeret som bevaringsværdig bebyggelse. I lokalplanens § 7.1 og § 7.2 er der fastsat strenge krav til bygningernes ydre fremtræden:
"Bygningernes materialer, udformning, farver og øvrige ydre fremtræden skal være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved ændringer af udvendige bygningssider skal det sikres, at den hidtidige karakter bibeholdes."
Lokalplanen foreskriver yderligere, at nye murhuller i antal, rytme og dimensionering skal underordnes de eksisterende murhuller, og at der som udgangspunkt ikke må bygges til de markerede facader.
Kommunen begrundede sit afslag med, at bygningen er opført i historicistisk stil i 1891 og er udpeget som bevaringsværdig. Ved at udvide endnu et af de oprindelige vindueshuller til en dør, ville oplevelsen af facaden som en massiv, sammenhængende flade forsvinde. Kommunen lagde vægt på, at der allerede er etableret 14 altandøre på gårdfacaden i et ensartet mønster bestående af fire kolonner med én dør pr. altan. En ekstra dør ville sløre denne karakteristiske facaderytme og udviske bygningens hidtidige karakter.
I klagen blev det gjort gældende, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre ejendomme i området havde fået tilladelse til to altandøre. Planklagenævnet vurderede først, om forholdet var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18. Nævnet fastslog, at lokalplanens § 7.1 fungerer som en dispensationsbestemmelse, og at ændringen derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.
Nævnet præciserede, at de kun kan tage stilling til retlige spørgsmål jf. Planloven § 58, og ikke til kommunens skønsmæssige vurdering af, om en ændring er arkitektonisk hensigtsmæssig. Dog skal kommunen overholde det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.
Klageren henviste til specifikke adresser, hvor der var givet tilladelse til to altandøre. Planklagenævnet undersøgte disse forhold og konstaterede følgende:
Nævnet fandt, at en kommune er berettiget til at ændre sin dispensationspraksis, så længe det sker ud fra saglige, planlægningsmæssige hensyn og følges konsekvent fremover. Da de tilladelser, klageren henviste til, var givet før denne praksisændring, forelå der ikke usaglig forskelsbehandling.
Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen. Nævnet bekræftede, at ombygningen af et vindue til en altandør på den bevaringsværdige ejendom kræver dispensation fra lokalplanens §§ 7.1 og 7.2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag, da kommunen havde godtgjort, at der forelå en saglig begrundelse baseret på bygningens arkitektoniske udtryk og en generel praksisændring vedrørende altaner på bevaringsværdige ejendomme. Kommunens afgørelse af 14. juni 2023 blev dermed stadfæstet.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Fremtidens arkitektur er kendetegnet ved mindre ressourceforbrug, plads til natur og kvalitet for alle. Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik har netop afleveret sin hvidbog og anbefalinger til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afslag på en ansøgning om udvidelse af en eksisteren...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn
