Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til opførelse af ny hytte

Vurdering af landzonetilladelse

Klageren anførte, at der tidligere havde været toilet og tekøkken i markhuset, og at der var givet tilladelse til nedsivningsanlæg. Klageren fremhævede, at der var tale om genopførelse af et markhus med samme beliggenhed og omfang, men ud fra nutidens standard, og at den hidtidige anvendelse (før 1970) burde kunne fortsætte uændret.

Planklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Hytten skal anvendes til privat brug.
• Hytten ligger på en selvstændig matrikel med ca. 130 m til nærmeste bebyggelse.
• Det ansøgte er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.
• Det forhold, at der findes en bygning på matriklen, som skal rives ned, kan ikke i sig selv begrunde en tilladelse.
• En landzonetilladelse til det ansøgte kan medføre en uønsket præcedens.

Planklagenævnet stadfæster Assens Kommunes afgørelse af 6. juli 2023 om afslag på opførelse af ny hytte på ejendommen.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:

Klagerens anbringender

• At der allerede var tilladelse til tre boliger på ejendommen, og at Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 ikke fandt anvendelse, da ejendommen var under 30 ha.
• At den nye bolig ønskedes opført uden tilknytning til den eksisterende primære bygningsmasse, hvilket ville medføre spredning af bebyggelsen. Klageren fremhævede, at placeringen var på en bakkeø, højt i landskabet og markant i en udsigtskile.
• At ansøgningsmaterialet var utilstrækkeligt, da der ikke var indsendt visualiseringer med højdekurver, hvilket gjorde det uklart, hvordan byggeriet ville påvirke landskabet.
• At det ansøgte lå inden for skovbyggelinjen.
• At det samlede projekt krævede overordnet planlægning i form af en lokalplan.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

• Antal boliger: Kommunen anførte, at den tidligere tilladelse til en tredje bolig fra 2005 ikke længere var gældende, og at der reelt kun var én bolig (stuehuset) på ejendommen, som skulle nedlægges som beboelse ved ibrugtagning af den nye bolig. Ansøgeren bekræftede, at der var én godkendt bolig.
• Placering: Kommunen fastholdt, at placeringen var nøje udvalgt i overensstemmelse med tilknytningskravet og i dialog med klageren for at sikre naboens udsigt. Afstanden fra byggefeltet til ridehallen var 26,7 m. Ansøgeren ønskede boligen tæt på ridehallen, men med opretholdelse af privatsfæren, og fandt ikke, at boligen kunne placeres syd for det eksisterende stuehus af hensyn til institutionens beboere.
• Ansøgningen: Ansøgeren henviste til, at der var indsendt visualiseringer.

Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.