Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation for sidebygninger på Avedøre Holme

Overtrædelse af officialprincippet

Planklagenævnet konstaterede, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved behandlingen af sagen vedrørende bygning B. Kommunen havde udelukkende baseret sin vurdering af bygning B's placering i forhold til skel på luftfotos. Nævnet påpegede, at matrikelkortet, som luftfotos er baseret på, er vejledende og ikke med sikkerhed kan fastslå den nøjagtige geografiske placering. Da der var rimelig tvivl om, hvorvidt bygning B var i strid med lokalplanens Planloven § 5.7 om afstand til naboskel, fandt nævnet, at kommunen burde have undersøgt de faktiske forhold nærmere, f.eks. ved en landinspektøropmåling. Denne manglende undersøgelse udgjorde en overtrædelse af officialprincippet.

Planklagenævnets kompetence til at træffe afgørelse i retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven er hjemlet i Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at skuret i støjvolden var i strid med lokalplanens § 3.1, da det ikke er et haveformål i lokalplanens forstand, og at det desuden var i strid med § 7.4, som forudsætter, at bebyggelse måles fra skråningsfoden, hvilket indikerer, at der ikke må opføres bebyggelse på selve volden. Kommunen vurderede, at § 3.1 er en del af lokalplanens principper, hvorfra der ikke kan dispenseres, jf. Planloven § 19. For skuret ud mod vejen fandt kommunen, at det var placeret for tæt på skel i strid med lokalplanens § 7.1. Kommunen anførte, at en dispensation ville ændre områdets karakter, som lokalplanen ønsker at fastholde.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at skuret i støjvolden er umiddelbart tilladt som haveformål, da det bruges til opbevaring af haveværktøj og dyrkning af planter. Klageren undrede sig over, at terrasser tillades, men skure ikke. Desuden gjorde klageren gældende, at kommunen i 2013 havde givet et bindende forhåndstilsagn om, at skuret var lovligt, hvis det blev brugt til haveformål og ikke var for stort. Endelig påberåbte klageren sig lighedsgrundsætningen, idet kommunen angiveligt havde givet dispensation til andre skure i området, både i støjvolde og ud mod offentlig vej/sti, som var større end klagerens. Klageren fremhævede også, at skurene ikke generer nogen og falder godt ind med ejendommen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at et skur ikke er et haveformål i lokalplanens forstand, da haveformål forstås som ikke-bygværker. Kommunen oplyste, at den ikke havde givet dispensation til andre skure i støjvolde og havde indledt lovliggørelsessager, hvor sådanne var opført. Ligeledes var der ikke givet dispensation til skure tættere end 2,5 meter fra vejskel. Kommunen havde ingen kendskab til det påståede bindende forhåndstilsagn fra 2013.