Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende mangelfuld skadedyrssikring. Sagen omhandlede en virksomhed i Faaborg-Midtfyn, som havde fået en indskærpelse efter et kontrolbesøg den 17. juli 2023.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 17. juli 2023 om, at der skal træffes passende foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet vurderede indledningsvis, at Fødevarestyrelsens beslutning om at foretage et kontrolbesøg som følge af en forbrugerhenvendelse var en procesledende beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Derfor havde nævnet ikke kompetence til at prøve klagepunktet vedrørende styrelsens beslutning om at foretage kontrol i virksomheden. Nævnets prøvelse var begrænset til selve indskærpelsen, som er en afgørelse i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. IX, pkt. 4, 1. pkt., som fastslår, at der skal træffes passende foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere. Nævnet lagde de uomtvistede oplysninger fra kontrolrapporten til grund, herunder de åbne sprækker og lysindfald ved døre og porte samt de to åbne porte. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at skadegørere kunne trænge ind gennem disse åbninger.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette blev begrundet med risikoen for kontaminering af fødevarer og den deraf følgende fare for fødevaresikkerheden, kombineret med, at der allerede var trængt insekter ind i fødevarelokalerne. Desuden var der tale om manglende skadedyrssikring af flere åbninger. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion for en ikke-bagatelagtig overtrædelse og derfor ikke mere indgribende end nødvendigt. Det forhold, at der ikke blev anmærket mangelfuld rengøring, ændrede ikke ved resultatet, da det ikke er et krav, at der konstateres flere overtrædelser for at sanktionere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at gebyrbelagt opfølgende kontrol er en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6. Opkrævning af gebyr er ligeledes en lovbestemt konsekvens af opfølgende kontrolbesøg, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 40, stk. 1.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Fødevarestyrelsen har sendt et høringsbrev ud vedrørende forslag til godkendelse og fornyelse af godkendelse af otte specifikke fodertilsætningsstoffer. Disse forslag forventes at blive stemt om i EU-Kommissionens Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (PAFF) den 11.-12. februar 2025. Høringsfristen er fastsat til den 1. juli 2025, og Fødevarestyrelsen understreger, at fristerne er korte på grund af de fastlagte EU-komitéprocedurer.
De foreslåede godkendelser og fornyelser er baseret på udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og rapporter fra Referencelaboratoriet, som vurderer tilsætningsstoffernes sikkerhed og effektivitet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer. Alle forslag er relevante for EØS-området og vil være direkte anvendelige i alle medlemsstater.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Folketingets partier har i dag indgået en ny fødevare- og veterinæraftale, som blandt andet betyder større fokus på små fødevarevirksomheder, mere målrettede kontrolbesøg og et styrket kriseberedskab.
Calcium D-pantothenat og D-panthenol (vitamin B₅): Disse ernæringsmæssige tilsætningsstoffer til alle dyrearter foreslås fornyet. EFSA har fundet dem sikre for dyr, forbrugere og miljø. D-panthenol er dog identificeret som hud- og øjenirriterende samt hud- og luftvejssensibiliserende, hvilket kræver beskyttelsesforanstaltninger for brugere. Den nye godkendelse vil også tillade mærkning med det fælles navn 'vitamin B₅'. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 669/2014 vil blive ophævet, og der indføres overgangsperioder på 6 til 24 måneder for eksisterende produkter.
L-tryptophan produceret med Corynebacterium glutamicum KCCM 80346: Dette ernæringsmæssige tilsætningsstof til alle dyrearter foreslås godkendt. Det er fundet sikkert for ikke-drøvtyggere, forbrugere og miljø. For drøvtyggere er der dog en risiko for øget produktion af det toksiske metabolit skatol, hvis L-tryptophan ikke er beskyttet mod nedbrydning i vommen. Tilsætningsstoffet er ikke irriterende for øjne og hud, men brugere skal tage passende beskyttelsesforanstaltninger.
Luteinrig ekstrakt af Tagetes erecta L.: Dette sensoriske tilsætningsstof, der tilfører farve til animalske fødevarer, foreslås godkendt til slagtekalkuner. EFSA har vurderet det som sikkert for målarter, forbrugere og miljø, men det er irriterende for hud og øjne, hvilket kræver personligt beskyttelsesudstyr for brugere. Den maksimale tilladte mængde er 80 mg totalt carotenoid pr. kg fuldfoder.
Bifidobacterium longum CNCM I-5642: Dette zootekniske tilsætningsstof, der stabiliserer fysiologisk tilstand, foreslås godkendt til hunde. Det er sikkert for hunde og forbedrer stressresiliens. Det er dog øjenirriterende samt hud- og luftvejssensibiliserende, hvilket nødvendiggør forsigtighed og beskyttelsesudstyr for brugere. Det anbefales at bruge tilsætningsstoffet i mindst 6 uger.
Propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat: Disse teknologiske tilsætningsstoffer, der fungerer som ensileringsmidler, foreslås fornyet for alle landdyrearter. De er sikre for dyr, forbrugere og miljø, men propionsyre er ætsende for huden, og natrium- og ammoniumpropionat er ætsende for øjne og luftveje. Brugere skal anvende personligt beskyttelsesudstyr. Tilsætningsstofferne må kun anvendes i let ensilerbart frisk plantemateriale, og samtidig brug med andre propionsyrekilder eller organiske syrer/salte er kontraindiceret, hvis de anvendes nær de maksimale niveauer. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1222/2013 og (EU) Nr. 305/2014 vil blive ophævet, og der er en overgangsperiode på 12 måneder.
Capsaicin: Dette sensoriske tilsætningsstof, der fungerer som smagsstof, foreslås godkendt til alle dyrearter. Det er sikkert for dyr, forbrugere og miljø, men er luftvejs- og hudirriterende og formodes at være øjenirriterende. Brugere skal anvende personligt beskyttelsesudstyr. Der er fastsat maksimale grænser (6,5 mg/kg for de fleste arter, 5,3 mg/kg for katte og andre mindre arter) for at forhindre zoologiske og medicinske effekter.
Lactiplantibacillus plantarum CECT 4528: Dette teknologiske tilsætningsstof, der fungerer som ensileringsmiddel, foreslås fornyet for alle dyrearter. Det er sikkert for dyr, forbrugere og miljø, men er hud- og luftvejssensibiliserende, hvilket kræver beskyttelsesudstyr for brugere. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 399/2014 vil blive ophævet, og der er en overgangsperiode på 12 måneder.
Riboflavin (vitamin B₂) og et præparat af riboflavin produceret med Bacillus subtilis CGMCC 7.449: Disse ernæringsmæssige tilsætningsstoffer foreslås godkendt til alle dyrearter. De er sikre for dyr, forbrugere og miljø, men er hud- og luftvejssensibiliserende, hvilket kræver beskyttelsesudstyr for brugere. De kan anvendes via drikkevand og er effektive til at dække dyrenes ernæringsmæssige behov.
Samlet set understreger høringen vigtigheden af at sikre sikkerheden for både dyr, forbrugere og miljø, samt at beskytte brugere af fodertilsætningsstofferne gennem passende foranstaltninger, i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.
Denne høring vedrører et udkast til en opdateret vejledning om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød...
Læs mereDette lovforslag etablerer **Fonden for Plantebaserede Fødevarer** som en ny, statslig tilskudsordning. Oprettelsen er e...
Læs mere
Dækning af revner i bindingsværkshus: Tvist om skadeomfang og vedligeholdelse
