Stadfæstelse af lovliggørende dispensation til ændring af sommerhus inden for fredningen af Tibirke Bakker

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:

• Fredningsnævnet havde tilsidesat officialprincippet, da der manglede dokumentation for facaderne med åbne skodder.
• Fredningsnævnet havde tilsidesat hidtidig praksis inden for fredningen, som var baseret på en deklaration fra 1919 og tilsynets notat "Arkitektur i Tibirke Bakker".
• Fredningsnævnet havde tilsidesat sin pligt til at værne om områdets værdifulde kulturmiljø, da de ændrede glaspartier og skodder ikke ville kunne godkendes af hensyn til kulturmiljøet.
• Dispensationen ville have uønsket præcedensvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen med fokus på, om Fredningsnævnets afgørelse var i overensstemmelse med undersøgelsesprincippet (officialprincippet), og om der kunne meddeles dispensation fra fredningen til det ansøgte.

Undersøgelsesprincippet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 6. maj 2023 var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nævnet lagde vægt på, at fredningsnævnet ikke havde lagt vægt på forkerte eller mangelfulde oplysninger, at ansøgningen og sagens øvrige dokumenter var vedlagt fotos af det ansøgte, og at fredningsnævnet havde foretaget besigtigelse på ejendommen. Det forhold, at besigtigelsen fandt sted, før bygningen var færdiggjort, ændrede ikke på vurderingen, da bygningen udvendigt fremstod med stråtag, slidsede facadeskodder og et tagvinduesparti mod øst.

Dispensation fra fredningen

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, som tillader dispensation, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Fredningen af Tibirke Bakker fra 1957 indeholder ikke en udtrykkelig formålsbestemmelse, men nævnet tiltrådte Fredningsnævnets vurdering af, at formålet er at sikre de landskabelige værdier og bevare de nøgne, lyngklædte bakker. Nævnet bemærkede, at en privatretlig deklaration fra 1919 regulerer bebyggelsen i Tibirke Bakker, men at Fredningsnævnet ikke har påtaleret i henhold til denne. Derfor skulle det ansøgte alene vurderes ud fra, om byggeriet ville udgøre et brud på de landskabelige værdier i det fredede område.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål og kunne meddeles dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ændrede byggeri med sin placering og størrelse ikke adskilte sig fra det tidligere godkendte byggeri. Desuden blev det fremhævet, at byggeriet er lavtliggende og omkranset af træbevoksning, hvilket minimerer dets påvirkning af landskabet. Facadebeklædningen blev anset for at fremstå harmonisk i landskabet, og det horisontale vinduesparti blev vurderet som diskret og uden væsentlig påvirkning af naboer. På baggrund af disse konkrete omstændigheder fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at dispensationen ville skabe uønsket præcedensvirkning inden for fredningen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets vurdering af, at det ansøgte ikke stred mod Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 6. maj 2023 om lovliggørende dispensation til ændring af sommerhus inden for fredning på matr.nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 3220 Tisvildeleje. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

I 1987 ophævede Overfredningsnævnet et forslag om ændring af fredningen, idet det blev understreget, at begrænsningen af bygningernes anvendelse var tillagt væsentlig betydning ved fredningens tilblivelse. I 2006 meddelte Fredningsnævnet dispensation til en større renovering og udbygning af slottet til hotel-, restaurant- og konferencevirksomhed, herunder en udvidelse af terrassen. En principgodkendelse til et væksthus blev meddelt i 2014, men er ikke realiseret.

Fredningsnævnets behandling

Fredningsnævnet besigtigede området og modtog bemærkninger fra Hørsholm Kommune, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og klager. Hørsholm Kommune anbefalede dispensation, da telttilbygningen blev vurderet som et reversibelt indgreb, der ikke væsentligt ændrede slottets facade. SVANA henviste til Overfredningsnævnets tidligere afgørelse om fredningens formål. Klager anbefalede afslag, idet telttilbygningen blev anset for at være i strid med fredningens formål, påvirke slottets udseende negativt, øge restaurantens kapacitet betydeligt og skabe uønsket præcedens.

Fredningsnævnet meddelte dispensation med stemmerne to mod én. Flertallet lagde vægt på, at det ansøgte var driftsmæssigt velbegrundet og ikke påvirkede omgivelserne eller bygningsudtrykket i strid med fredningsmæssige hensyn. Mindretallet (formanden) stemte for afslag med henvisning til fredningens formålsbestemmelse om "mindre restaurations- og hotelvirksomhed" og telttilbygningens størrelse og udformning, der adskiller sig markant fra slottet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og fastholdt, at telttilbygningen forøger slottets bygningsmasse, ændrer slottets udseende, fremstår som et fremmedelement og er af permanent karakter, hvilket ødelægger det arkitektoniske indtryk. Klager anførte desuden, at dispensationen udhuler fredningen og skaber præcedens, og at driftsmæssige hensyn ikke er tilstrækkelig begrundelse. Hørsholm Kommune og ansøger indsendte bemærkninger til klagen, hvor ansøger blandt andet anførte, at telttilbygningen arealmæssigt ikke overskrider den i 2006 tilladte udvidelse af terrassen, og at den er tilpasset slottets udseende. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog en besigtigelse af området og modtog yderligere arkitektoniske vurderinger fra begge parter.