Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byplanvedtægt nr. 16 vedrørende bebygget areal

Gladsaxe Kommune meddelte den 20. juni 2023 dispensation fra byplanvedtægt nr. 16 til det bebyggede areal i forbindelse med opførelse af et dobbelthus på en ejendom i Kongens Lyngby. Ejendommen har et grundareal på 1.241 m2, og det samlede bebyggede areal ville efter opførelsen blive 419 m2.

Byplanvedtægt nr. 16 fastsætter i § 7.1, at bebygget areal ikke må overstige 1/6 af nettogrundarealet. Dette krav ville blive overskredet med det planlagte dobbelthus. Byplanvedtægten indeholder også en bestemmelse i § 13, der tillader sognerådet at indrømme mindre betydende lempelser, såfremt kvarterets karakter ikke ændres.

Kommunen begrundede dispensationen med, at boligbebyggelsen i området er af varierende karakter, at dobbelthuset ikke ville påvirke områdets karakter væsentligt, og at kommunen generelt har en lempelig praksis i området for overskridelse af det bebyggede areal for boliger.

En grundejerforening klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give dispensationen i henhold til Planloven § 19. De øvrige klagepunkter blev ikke behandlet af nævnet.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse om dispensation.

Planklagenævnets kompetence og dispensationsadgang

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt er bindende i henhold til [Planloven § 18]. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med planen, kræver dispensation efter [Planloven § 19].

Vurdering af byplanvedtægtens bestemmelser

Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give en så omfattende dispensation, og at byplanvedtægtens § 13 begrænsede adgangen hertil. Planklagenævnet vurderede, at en kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny byplanvedtægt, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Nævnet fortolkede byplanvedtægtens § 13 som en henvisning til den til enhver tid gældende dispensationshjemmel og ikke som en yderligere begrænsning af kommunens kompetence. Derfor tillagde nævnet ikke § 13 nogen selvstændig retsvirkning.