Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gladsaxe Kommune meddelte den 20. juni 2023 dispensation fra byplanvedtægt nr. 16 til det bebyggede areal i forbindelse med opførelse af et dobbelthus på en ejendom i Kongens Lyngby. Ejendommen har et grundareal på 1.241 m2, og det samlede bebyggede areal ville efter opførelsen blive 419 m2.
Byplanvedtægt nr. 16 fastsætter i § 7.1, at bebygget areal ikke må overstige 1/6 af nettogrundarealet. Dette krav ville blive overskredet med det planlagte dobbelthus. Byplanvedtægten indeholder også en bestemmelse i § 13, der tillader sognerådet at indrømme mindre betydende lempelser, såfremt kvarterets karakter ikke ændres.
Kommunen begrundede dispensationen med, at boligbebyggelsen i området er af varierende karakter, at dobbelthuset ikke ville påvirke områdets karakter væsentligt, og at kommunen generelt har en lempelig praksis i området for overskridelse af det bebyggede areal for boliger.
En grundejerforening klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give dispensationen i henhold til Planloven § 19. De øvrige klagepunkter blev ikke behandlet af nævnet.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse om dispensation.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt er bindende i henhold til [Planloven § 18]. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med planen, kræver dispensation efter [Planloven § 19].
Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give en så omfattende dispensation, og at byplanvedtægtens § 13 begrænsede adgangen hertil. Planklagenævnet vurderede, at en kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny byplanvedtægt, jf. Planloven § 19, stk. 2.
Nævnet fortolkede byplanvedtægtens § 13 som en henvisning til den til enhver tid gældende dispensationshjemmel og ikke som en yderligere begrænsning af kommunens kompetence. Derfor tillagde nævnet ikke § 13 nogen selvstændig retsvirkning.
Vedrørende byplanvedtægtens § 7.1 om bebygget areal fandt Planklagenævnet, at kommunens dispensation ikke var i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at § 7.1 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, og at byplanvedtægten ikke indeholder en formålsbestemmelse eller andre holdepunkter, der indikerer, at § 7.1 skulle udgøre en del af planens principper. På denne baggrund konkluderede nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen.
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommunens tidligere dispensationer til andre ejendomme, da disse ikke var omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over. Nævnet behandlede heller ikke spørgsmål om dispensationens hensigtsmæssighed, da dette vedrører kommunens skønsmæssige vurdering og ikke retlige forhold, som nævnet har kompetence til at efterprøve.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et sommerhus, et overdækket areal, et udhus og et hævet areal på en ejendom. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 6 fra 1975, som fastsætter bestemmelser for sommerhusbebyggelse, herunder udnyttelsesgrad, bygnings- og facadehøjde samt afstand til skel.
Natur- og Miljøklagenævnet havde den 12. maj 2011 tidligere hjemvist sagen til kommunen, da den oprindeligt tilladte bebyggelse ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Kolding Kommune meddelte dispensation fra følgende bestemmelser i byplanvedtægtens § 5:
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Grundejerforeningen og ejerne af en naboejendom påklagede kommunens afgørelse. Deres hovedargumenter var:

Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt 4 til at op...
Læs mere