Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Syddjurs Kommune tildelte den 18. november 2024 landzonetilladelse til opførelse af en 36 meter høj gitterantennemast med tre tilhørende teknikskabe på en landbrugsejendom i Knebel. Formålet med masten var at forbedre mobildækningen i området, da landsbyen Agri led under meget dårlig dækning.
Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 13 ha, ligger i landzone. Ejendommen er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab, værdifuldt landbrugsområde og ligger i Nationalpark Mols Bjerge planlægningszone 3. Den ansøgte placering ligger cirka 10 meter fra Natura 2000-område N227 (Mols Bjerge med kystvande) og tæt op ad fredningen Mols Bjerge Nord, Stabelhøjene. Masten placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen.
Kommunen vurderede, at der var en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere mobildækning og tillagde dette stor vægt i vurderingen, jf. Planlovens § 35, stk. 12. Kommunen vurderede, at tilstrækkelige alternative placeringer var undersøgt, og at projektet var foreneligt med kommuneplanen.
I forhold til miljøvurderinger afviste kommunen, at projektet ville have en negativ effekt på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller udgøre en risiko for bilag IV-arter, da det ansøgte areal lå mellem eksisterende bygninger og havde begrænset naturværdi. En konsekvensvurdering blev derfor anset for unødvendig.
En række lokale beboere og det lokale menighedsråd klagede over tilladelsen. De centrale klagepunkter omfattede:
Planklagenævnet stadfæstede Syddjurs Kommunes landzonetilladelse til opførelse af den 36 meter høje antennemast, idet et flertal på 6 ud af 11 medlemmer fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.
Nævnet afviste, at der var sket en væsentlig sagsbehandlingsfejl i forbindelse med naboorienteringen. Nævnet bemærkede, at Planlovens § 35, stk. 4 alene kræver orientering om ansøgningen, og at materialet var tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af projektet. Uklarheder om mastens højde havde ikke haft konkret betydning, da den korrekte højde fremgik af det centrale materiale.
Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1. Masten lå på et mindre areal mellem eksisterende bygninger med begrænset naturværdi.
Tilsvarende blev vurderingen af bilag IV-arter stadfæstet. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, at det ansøgte ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1.
Nævnet henholdt sig til, at Sundhedsstyrelsen ikke har påvist sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, når grænseværdierne overholdes, og at Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at stråling fra master er væsentligt under grænseværdien.
Planklagenævnet tog stilling til, om der kunne gives landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, og om undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 eller nr. 17 kunne anvendes (hvilket blev afvist).
Den afgørende vurdering var afvejningen af den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre god mobildækning mod hensyn til landskab, natur og naboer, jf. Planlovens § 35, stk. 12.
Flertallet fandt, at hensynet til den samfundsmæssige interesse i mobildækning kunne begrunde placeringen. De lagde vægt på, at alternative placeringer var afsøgt, og at den valgte placering havde den mindst mulige landskabelige påvirkning i forhold til dækningsbehovet. Flertallet konkluderede, at der ikke var væsentlige hensyn til naboer, natur eller landskab, der "afgørende" talte imod placeringen.
Mindretallet mente, at de landskabelige hensyn — herunder placeringen umiddelbart op til et fredet område og i et bevaringsværdigt landskab – var så væsentlige, at de talte afgørende imod placeringen. Mindretallet fandt ikke, at den samfundsmæssige interesse i dækning (uden dækningsforpligtelse) i dette tilfælde var tilstrækkelig til at overtrumfe de landskabelige værdier.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en antennemast for mobiltelefoni. Klagen kom fra en nabo, der anførte, at kommunens afgørelse var i strid med retningslinjerne for placering af antennemaster, og at mulighederne for at anvende eksisterende konstruktioner ikke var tilstrækkeligt undersøgt.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en 42 meter hø...
Læs mere
Kolding Kommune meddelte den 31. januar 2013 tilladelse til opførelse af en 33 meter høj rørmast til mobilantenner og to...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn