Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til nedlæggelse af dige

Nævnets vurdering af digets værdi

Nævnet fandt, at Haderslev Kommunes vurdering af digets kulturhistoriske værdi som meget lav var forkert. Nævnet lagde vægt på, at den sydlige del af diget har direkte sammenhæng med det beskyttede vejdige D00.094.758 og andre diger i området, som tilsammen viser den historiske inddeling af markerne efter udskiftningen i Gl. Ladegård ejerlav. Diget kan desuden følges på historiske kortværker. På denne baggrund fandt nævnet, at den sydlige del af diget har en kulturhistorisk værdi som udskiftningsdige, der fortsat kan fortælle om ejerlavets udskiftning.

Nævnet vurderede også, at diget har en biologisk værdi. Det har fungeret som ledelinje mellem en tidligere sø (nu en grøn ø med træer) og digerne mod syd. Diget giver læ og ly til små dyr og insekter, der ellers ikke ville kunne krydse den dyrkede mark. Selvom den grønne ø ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, er diget stadig sammenhængende med andre beskyttede diger. Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne derfor ikke tiltræde kommunens vurdering af, at diget var uden væsentlig betydning.

Dispensation og særlige tilfælde

Efter Museumslovens § 29 j, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen kun i "særlige tilfælde" gøre undtagelse fra forbuddet mod tilstandsændringer. Nævnet bemærkede, at praksis er yderst restriktiv, og at driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser ikke er tilstrækkelige grunde til at meddele dispensation. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til nedlæggelse af den sydlige del af diget. Nævnet lagde vægt på, at diget var nedlagt af driftsmæssige hensyn til markdriften, idet markerne på hver side af diget var lagt sammen.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x.

Slagelse Kommunes afslag

Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.

Klagens indhold

Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.