Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afslag på arealoverførsel af ca. 0,6 ha inden for strandbeskyttelseslinjen. Arealet ønskes overført fra matr. nr. [PN1] til klagers ejendom, matr. nr. [PN2], begge beliggende i Alleshave By ved Sejerø Bugt. Begge matrikler er omfattet af Natura 2000 område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke.
Klagen er en fortsættelse af en tidligere sag, hvor Kystdirektoratet i august 2022 afslog en ansøgning om arealoverførsel af ca. 2,3 ha mellem de samme matrikler. Formålet var dengang at genoprette klagers ejendom som landbrugsejendom. Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at etablering af et fritidslandbrug kunne medføre uønsket landskabelig påvirkning, og at der ville opstå en ny ejendom med direkte adgang til kysten. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede dette afslag i marts 2023, idet nævnet lagde vægt på den nye ejendoms kystadgang, arealets størrelse, kystnærhed og hensynet til præcedens.
Den aktuelle ansøgning, som Kystdirektoratet afslog den 26. juni 2023, omhandler et reduceret areal på ca. 0,6 ha. Klager har anført, at der skal tages højde for tinglyste rettigheder for færdsel og brug af arealet, samt at klager i næsten 30 år har anvendt arealet til afgræsning og høhøst. Klager ønsker at sikre denne brug i fremtiden og modvirke fremtidige ejerskifter, der kunne føre til stordrift til skade for naturen. Kystdirektoratet fastholdt afslaget med den begrundelse, at en dispensation stadig ville skabe en ny ejendom med direkte adgang til kysten, og at der ikke forelå særlige forhold, der kunne fravige den restriktive praksis. Direktoratet fandt heller ikke, at tinglyste rettigheder eller langvarig brug af arealet kunne begrunde en dispensation.
Klager har i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet anført, at den ansøgte arealoverførsel vil sikre arealet mod fremtidige ændringer i kystlandskabet og modvirke uønskede ejerskifter. Klager har desuden henvist til, at der er meddelt dispensation til lignende arealoverførsler på andre ejendomme i området. Kystdirektoratet har i den forbindelse oplyst, at de ikke er bekendt med lignende dispensationer, bortset fra en sag fra 2013, som dog ikke medførte en ny ejendom med direkte kystadgang og derfor ikke er sammenlignelig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse om afslag på arealoverførsel af ca. 0,6 ha inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og .
Nævnet bemærker, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 forbyder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorved der fastlægges skel. Formålet er at forhindre ændringer i kystlandskabet, uanset om der er aktuel udsigt til byggeri. Strandbeskyttelseslinjen har siden 1937 været administreret restriktivt, og dispensationer meddeles kun i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Dette kræver en særlig begrundelse, og dispensationen må ikke skabe uønsket præcedens.
Miljø- og Fødevareklagenævnet understreger, at praksis er særlig restriktiv, hvis det ansøgte medfører, at der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten. I sådanne tilfælde stilles der ikke lempeligere krav til den særlige begrundelse. Nævnet vurderede, at den ansøgte arealoverførsel ville skabe en ny ejendom med direkte adgang til kysten, og der kunne derfor ikke stilles lempeligere krav til dispensationen.
Nævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der med en dispensation stadig ville blive skabt en ny ejendom med direkte adgang til kysten, og at praksis i sådanne situationer er særlig restriktiv. En dispensation ville desuden kunne medføre en utilsigtet præcedens i lignende sager. Det forhold, at der foreligger tinglyste deklarationer, som giver klager brugs- og adgangsret over arealet, og at anvendelsen af arealet ikke ville blive ændret, kunne ikke føre til et andet resultat.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremkommet oplysninger om sager med sammenlignelige forhold. Nævnet var enig med Kystdirektoratet i, at Naturstyrelsens afgørelse fra 2013 vedrørende en arealoverførsel ikke er sammenlignelig, da der i den sag ikke blev skabt en ny ejendom med direkte adgang til kysten. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke er bundet af førsteinstansens tidligere eller nuværende praksis, som nævnet ikke har haft anledning til at efterprøve. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Kystdirektoratet
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om udstykning af en ejendom beliggende delvist inden for strandbeskyttelses...
Læs mere